Single Daily
af

Rasmus Meyer

Jørgen Kühl: Mange tyske familier er ikke noget problem

A. P. Møller Skolens rektor og forsker i mindretal vakte en del opmærksomhed, da han meldte ud, at størstedelen af eleverne kommer fra tyske familier. Men ifølge Jørgen Kühl er det ikke noget problem. Det handler om at gå i dialog med dem.
A. P. Møller Skolens rektor og forsker i mindretal vakte en del opmærksomhed, da han meldte ud, at størstedelen af eleverne kommer fra tyske familier. Men ifølge Jørgen Kühl er det ikke noget problem. Det handler om at gå i dialog med dem.

Jørgen Kühls udsagn om, at omkring 75 procent af eleverne i A. P. Møller Skolens 10. årgang er fra tysktalende hjem, har vakt en del opmærksomhed.

Men Jørgen Kühl, der er forsker i mindretal og rektor på det danske gymnasium i Slesvig, mener ikke, at de mange elever fra tyske hjem er et problem for mindretallet.

– Fænomenet er ikke nyt. Der er kommet et nyt ord på (post-nationale), men at mange elever kommer ind i mindretallet med en tysk baggrund er ikke nyt. Det passer bare ikke ind i det billede, som mange i Danmark har om mindretallet, forklarer Jørgen Kühl, der som skoleleder og forsker både har en praktisk og teoretisk tilgang til emnet.

Undersøgelsen af danskernes syn på mindretallet, som Grænseforeningen forleden fremlagde, understreger Kühls udsagn. I undersøgelsen blev der konkluderet, at omkring 90 procent af danskerne har kendskab til mindretallet. Samtidig fremgik det, at over 70 procent af danskerne tror, medlemmer af mindretallet er født ind i det, følger med i danske medier og taler flydende dansk.

Opdelt mindretal

Jørgen Kühl deler mindretallet op i to dele. Der er de post-nationale. Det vil sige dem, der kommer med en tysk baggrund og tilvælger det danske mindretal. Mange af dem gør det på grund af beliggenheden tæt på Danmark eller på grund af pædagogikken, der adskiller sig fra den tyske. Det tilvælger det ikke på grund af historien eller den nationale tilgang.

Det gør den anden gruppe derimod. Jørgen Kühl kalder dem traditionelle nationale mindretalsmedlemmer. Det er så at sige den indre kerne. Dem der deltager ved debatmøder, holder avisen og er aktive i sprog- og identitetsdebatter.

– De billeder, mange i Danmark har af mindretallet, dækker over det billede, som den traditionelle del formidler. Men det billede er ikke realistisk.

Kühl fortæller, at han har hørt om danske skoler i Sydslesvig, hvor der skønnes, at omkring 90 procent af eleverne kommer fra post-nationale hjem.

– Men jeg mener ikke det er et problem. Det er fænomen, som vi skal forholde os til, men vi må som mindretal tage afstand fra at tegne et urealistisk billede af mindretallet.

Han mener ikke, at det er et problem, fordi forældrenes valg giver børnene nogle positive oplevelser i de danske institutioner og foreninger.

– Vi ser, at børnene holder fast i det danske. De holder fast i deres skole, deres idrætsforening, deres spejdergruppe. De kommer fra post-nationale hjem, men omdannes til den traditionelle del af mindretallet. Det har vi talrige eksempler på, siger Jørgen Kühl, og fremhæver ungdomstalerne ved Årsmøderne.

Flere af dem har i deres taler slået fast, at de er glade for det valg, deres forældre traf. Desuden gjorde de meget tydeligt, at de holder fast i det danske.

Debatten om sprog og de nye forældre er som sagt ikke ny, og flere gange i debatten er der blevet udtrykt en frygt for, at de tysktalende familier assimilerer det danske mindretal. Men det holder ikke, mener Jørgen Kühl.

– Det er nærmere omvendt. Det er mindretallet, der har en så stærk tiltrækningskraft, at det assimilerer det tyske. Der er intet nemmere end at være tysk i Tyskland, men folk vælger i stedet den besværlige vej ved at være med i det danske mindretal. Det er en styrke, at det danske mindretal tiltrækker nye forældre. Problemet er bare, at forventningerne ikke er afklaret, siger Jørgen Kühl, og tilføjer, at det gælder begge sider.

Gå i dialog

De nye forældre ved ofte ikke, hvad der forventes af dem. Samtidig er den traditionelle del af mindretallet ikke klar over, hvad de nye forældre forventer af mindretallet.

– Der er behov for at gå i dialog med dem. En ting, der er typisk for debatterne om sprog og de nye forældre er, at der tales om de post-nationale, uden at der tales med dem, siger Jørgen Kühl.

Derfor opfordrer han til en åben dialog, og samtidig ser han frem til anden del af Grænseforeningens undersøgelse af mindretallet. Den skal nemlig tegne et billede af, hvem mindretallet består af i dag, og den skal give svar på, hvorfor nye de vælger mindretallet.

– På mange områder arbejder vi med skøn og formodninger. Derfor er det godt, hvis der kommer data på, mener Jørgen Kühl.

Resultataftale

Som rektor på A. P. Møller Skolen fører Jørgen Kühl samtaler med forældrene, og han mener, at der i den forbindelse er tale om en slags resultataftale.

– Skolen skal overholde den ene del af aftalen, nemlig at give børnene en dansk skolegang. Forældrene på den anden side har sagt ja til at mindst en af dem lærer dansk. Den aftale skal efterprøves, forklarer han.

Men når Jørgen Kühl fører samtaler med forældrene, så har de allerede været i mindretallet et stykke tid. Derfor mener han, at resultataftale-samtaler burde foretages flere gange.

– Det kunne ske hver gang et barn skifter i systemet. For eksempel, når der skiftes fra børnehave til skole. Og så igen, når der skiftes til 7. klasse.

Men det skal ikke være en samtale med løftet pegefinger. Det skal ifølge Jørgen Kühl være en dialog, for det handler om at finde løsninger, og om at tage forældrenes forventninger alvorlige.

– Vi skal være opmærksom på, at forældrene også kan blive skuffede, hvis deres forventninger ikke afklares.

Han opfordrer til, at der tænkes kreativt.

– Man kunne for eksempel give de nye forældre kurser, inden deres børn starter i mindretallet.

Den slags kurser, de såkaldte kyllingekurser, tilbydes i dag til nye ansatte. Formålet er, at de får et indblik i det danske mindretal. Den slags kurser ville nye forældre ifølge Jørgen Kühl også nyde godt af, og de kunne bidrage til, at forventningerne afklares rettidig.

Ifølge Jørgen Kühl bør mindretallet gøre sig bevidst om de post-nationales betydning. For de er med til at reproducere mindretallet. Derfor er der brug for dem, og de tilfører mindretallet en merværdi. Det genspejler sig blandt andet i ungdomstalerne.

– De post-nationale og de traditionel nationale hører sammen.

Ingen sindelagskontrol

Et andet argument i sprogdebatterne er, at der ifølge Bonn-København-erklæringerne ikke må fortages sindelagskontrol. Men det argument holder heller ikke, mener Jørgen Kühl.

– For det første gælder det for myndigheder, ikke for mindretalsorganisationerne. Men vigtigere er, at der ikke er tale om kontrol. Der er tale om en relevant og nødvendig italesættelse.

Afsluttende kommer Jørgen Kühl med en klar udmelding:

– Vi skal have mod på at gengive et realistisk billede af Sydslesvig, der ikke er et mini-Danmark. Der er mange post-nationale, der vælger det danske mindretal, og det skal vi være glade for. Der er brug for dem, og de tilfører mindretallet en merværdi. Vi skal tale med dem frem for at føre debatter om dem.

kommentar
deling del

Skriv et svar