Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Jøder og kristne: Muslimske kvinder mangler til dialogmøder

Jøder og kristne menigheder i Flensborg undrer sig over, at tyrkisk-muslimske kvinder pludselig udebliver fra fælles dialogmøder. Det skyldes tilfældigheder, udtaler talsmænd for menigheden og afviser, at den politiske situation i Tyrkiet er årsagen.
Jøder og kristne menigheder i Flensborg undrer sig over, at tyrkisk-muslimske kvinder pludselig udebliver fra fælles dialogmøder. Det skyldes tilfældigheder, udtaler talsmænd for menigheden og afviser, at den politiske situation i Tyrkiet er årsagen.

Den jødiske, den danske og den tyske menighed er bekymrede. De har alle tre bemærket, at der ikke længere kommer kvinder fra Flensborgs tyrkisk-islamske menighed til tre former for dialogmøder. Her møder muslimer, jøder og kristne hinanden for at befæste den fredelige sameksistens mellem trossamfundene, som ikke mindst fjordbyen er kendt for.

– I over et år har vi ikke set kvinder fra den tyrkisk-islamske menighed. Det er bekymrende, siger forretningsfører Gershom ben Abraham Jessen fra den jødiske menighed.

Han formoder, at baggrunden er de ustabile politiske forhold i Tyrkiet. Præsident Recep Tayyip Ergodan har gennem ny lovgivning og indgreb over for oppositionelle i udlandet udstukket en kurs, der indskrænker demokratiet.

Læs også: Flensborg får en ny moské

Bekræfter fravær

Kontaktpersonerne fra henholdsvis den danske og tyske evangeliske menighed, pastor Preben Kortnum Mogensen og pastor Christoph Touché, bekræfter Gershom Jessens udsagn om, at kvinderne bliver væk fra møderne.

– Jeg kan berolige medlemmerne af de andre trossamfund. Deres formodninger har intet på sig. Hvis der er kommet færre kvinder til møderne, har det nok nærmere noget at gøre med, at vore kvinder underrettes via en e-mailkæde. Afbrydes den af en eller anden grund, får kvinderne mås-ke ikke besked, siger næstformand Nehmet Tanrikol, menigheden ved Fatih-moskeen i Mejerigade (Meie-reistraße).

Imam for Fatih-moskeen Orhan Yilmaz afviser ligeledes, at kvinderne ikke længere er ønskede ved de økumeniske møder. Han peger på, at menigheden gerne ser møderne flyttet til om søndagen, hvor flere kan deltage.

Det er blandt andet til de såkaldte fredsfølermøder mellem kristne, jøder og muslimer, at de tyrkiske kvinder i høj grad er fraværende. Her er trossamfundene på besøg i Fatih-moskeen i Flensborgs nordlige bydel. Arkivfoto: Lars Salomonsen

Det er blandt andet til de såkaldte fredsfølermøder mellem muslimer, jøder og kristne at de tyrkiske kvinder i høj grad er fraværende. Her er trossamfundene på besøg i Fatih-moskeen i Flensborgs nordlige bydel. Arkivfoto: Lars Salomonsen

Træt af postulat

Nehmet Tanrikol giver udtryk for, at han er godt og grundigt træt af, at de politiske forhold Tyrkiet tages til indtægt for at skabe forandringer blandt tyrkerne i Flensborg.

– Hvad Ergodan går og laver af ulykker i Tyrkiet, kommer da ikke os ved. Jeg er simpelthen så træt af, at uanset om jeg dukker op hos bankfolk eller præster, så skal vi påduttes konsekvenser af begivenheder i Tyrkiet, kommer det indigneret fra Nehmet Tanrikol.

Foreholdt de to mænds afvisning, siger Gershom Jessen:

– Jeg tvivler stærkt på deres forklaring. Der er immervæk tale om tre slags dialogmøder, og fraværet breder sig over mere end et år.

kommentar
deling del

Skriv et svar