Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

– Jeg har hadet det

Kirsten Elley var stridens æble mellem dansk og tysk i barndomshjemmet i Kværs. Faren holdt stædigt på det tyske og moren lige så hårdnakket på det danske. Som barn kunne hun ikke stille nogen af sine forældre tilfreds.
Kirsten Elley var stridens æble mellem dansk og tysk i barndomshjemmet i Kværs. Faren holdt stædigt på det tyske og moren lige så hårdnakket på det danske. Som barn kunne hun ikke stille nogen af sine forældre tilfreds.

Sønderborg. Hendes far var tysksindet og ville – stædigt – præge hende i den tyske ånd. Hendes mor var oprindelig også tysksindet, men endte med at blive kompromisløs dansk.

Faren hev i den ene arm på Kirsten Elley og moren i den anden arm. Ikke fysisk. Men dog i overført betydning. Grænsen mellem dansk og tysk gik tværs ned gennem Kirsten Elleys barndomshjem i Kværs lidt vest for Gråsten og faktisk også lige igennem Kirsten Elley. Når hun havde forældrene og det danske og tyske hver for sig, var alt o.k. Men når striden mellem forældrenes nationale sindelag blev kanaliseret gennem hende, blev det nogle gange for meget.

Kirsten Elley er projektchef på Flensborg Avis og vendte for nogle år siden tilbage til Sønderjylland. Grænselandet var hun ellers som ung flygtet langt væk fra. Så snart hun havde fået sin studentereksamen på Aabenraa Statsskole, pakkede hun sin rygsæk og rejste til Asien, Australien og Canada. Da hun kom tilbage til Danmark, vendte hun ganske bevidst Sønderjylland ryggen. Striden mellem det danske og det tyske hang hende ud af halsen, fortæller hun.

Tre radioprogrammer

Kirsten Elley medvirker i et ud af tre radioprogrammer, der hedder »Tys tys, vi er tyske«. Programmerne er produceret af Danmarks Radios P1 og kan podcastes på dr.dk/radio. »Splittelse« er overskriften på programmet med Kirsten Elley, og heri fortæller hun, hvordan hun blev stridens æble mellem sine forældre.

Du kan lytte til podcasten her. 

Som barn var hun flov over at være anderledes i lokalsamfundet, og først som teenager begyndte hun at gøre oprør mod konflikten i hjemmet.

Hendes far ønskede, hun skulle gå i tysk skole. Men moren ville have datteren i dansk skole. Da hun ikke kunne få sin vilje gennemført, flyttede moren sammen med Kirsten til mosteren i Kruså og var indstillet på ikke at komme tilbage.

Mor blev diskrimineret

– Min mor havde, da hun gik på husholdningsskole i København, oplevet at blive diskrimineret som sønderjyde med tysk baggrund. Der traf hun et afgørende og bevidst valg – nemlig det danske.

– Det var vigtigt for hende, at hendes datter ikke skulle udsættes for det, som hun var blevet udsat for. Det ikke at skulle forsvare sig, fordi man havde gået i tysk skole og det ikke at skulle fortie, hvor man kom fra, siger hun.

Skulle fordanskes

Lille Kirsten skulle fordanskes, mente moren. Der blev lavet en studehandel mellem hendes mor og far efter flugten til Kruså: Det endte med en dansk skolegang, og faren sagde, at han aldrig nogensinde ville beskæftige sig med hendes skolegang.

– Jeg har hadet det. Jeg synes, det har været en forfærdelig klemme at sidde i. Man elsker begge sine forældre, og man ved, at man er totalt prisgivet, hvis ikke man har dem. Jeg prøvede både at være en god pige over for mor og over for far. Og de to ting har været uforenelige. Jeg har aldrig kunnet få det regnskab til at gå op inde i mig selv, siger Kirsten Elley.

Udsendelsen med Kirsten Elley er andet afsnit i serien. Første afsnit hedder »Skam«, og heri medvirker den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste Hans Jørgen Bonnichsen. Han er opvokset i Haderslev, hvor et særligt kapitel i familiens historie blev mørklagt. I tredje afsnit medvirker Hanne Kley fra det tyske mindretal. Hun har ofte oplevet, at folk dømmer hende som en del af en tysk kollektiv skyld for nazisternes krigsforbydelser.

kommentar
deling del

Skriv et svar