Single Daily
af
HJ
Holger Johannsen

Redaktion

Hverken tysk eller dansk – men måske en blanding

De fleste sydslesvigere giver i spørgeskema-undersøgelse i forbindelse med ny rapport udtryk for, at de hverken kan eller vil identificere sig som enten tysk eller dansk.
De fleste sydslesvigere giver i spørgeskema-undersøgelse i forbindelse med ny rapport udtryk for, at de hverken kan eller vil identificere sig som enten tysk eller dansk.

I forbindelse med den nye rapport om »Sydslesvigs bidrag til Danmark«, som er bestilt af Sydslesvigsk Forening og udarbejdet af firmaet Moos-Bjerre & Lange, blev der gennemført en spørgeskema-undersøgelse, som blandt andet satte fokus på »Identitet og tilhørsforhold«. 286 sydslesvigere deltog i undersøgelsen, og en meget stor del af dem var forbløffende enige:

– I interviewene gav sydslesvigerne generelt udtryk for, at de hverken kan eller vil identificere sig selv som tysk eller dansk. De fleste fortalte, at de føler sig som en blanding af tysk og dansk, mens andre udtrykkeligt karakteriserede sig selv som sydslesvigere og dermed italesatte deres identitet som regionalt forankret, hedder det i rapporten, der er lavet med støtte fra Sydslesvigudvalget.

Mange beskriver også deres identitet som flydende eller situationel, der ændrer sig i forhold til den sammenhæng, de indgår i. Mange gav udtryk for, at de føler sig mest tyske, når de er i Danmark, og mest danske, når de opholder sig i Tyskland.

Mange siger, at de besidder et »kulturelt dobbeltblik«, og det bliver set som noget fordelagtigt, at man kan definere sig som enten tysker eller dansker alt afhængigt af, hvad der er mest fordelagtigt i situationen

– Omvendt oplever nogen, at også omverdenen har en tendens til at karakterisere dem som »tyskeren« i Danmark og »danskeren« i Tyskland, hvilket ikke altid opfattes positivt, fremgår det af rapporten.

Når nogle af de spurgte i rapporten definerer sig selv som enten meget tysker og lidt dansker eller det omvendte, er det for det meste heller ikke noget statisk. De påvirkes af omgivelserne, og identiteten forandrer sig igennem hele livet.

Fælles for næsten alle i undersøgelsen er også, at de i de danske skoler syd for grænsen har fået de danske værdier indpodet. De har fået at vide, at de skulle tale dansk, når de var sammen – og mange forholdt sig kritisk over for dette krav om danskhed, fordi de anså det for at være lidt »kunstigt«.

Men der er en klar tendens til, at der er en forståelse, som dæmrer senere.

– Især i gymnasiet og folkeskolen var jeg tit irriteret over, at man skulle være meget dansk. Der var mange, som ikke var åbne over for, at man var tysk. Jeg synes ikke, at jeg fik lov til at være mig selv. Men efterhånden har jeg en anden følelse, fordi jeg føler mig lidt mere knyttet til Danmark, fortæller en ung sydslesvigsk studerende nord for grænsen.

– Dengang virkede det lidt kunstigt, at det blev presset ind over en. Men når man kommer herop, giver det lidt mere mening, siger en anden, som også er bosat i Danmark.

“Min personlige erfaring er, at min identitet er ret flydende og varierer efter, hvor meget jeg bruger det ene sprog, og hvor jeg bor”

– Respondent

Der er en tendens til, at »tilflytningen til Danmark skaber en forståelse og taknemmelighed for den danskhed, der før føltes som fremmed eller kunstig«, fremgår det af rapporten.

Der har dog også været en del, som har oplevet, at deres danske sprog bliver opfattet som lidt gammeldags i forhold til deres medstuderende. Desuden er der mange, som har erfaret, at det danske mindretal er mere nationalistisk end danskerne selv.

Samlet set konkluderer rapporten, at de danske sydslesvigeres identitet er et »komplekst forhold«, som det kan være svært at definere.

– Det danske mindretal i Sydslesvig identificerer ikke sig selv som udelukkende danske, men i højere grad som »noget andet«, der rummer både tysk, dansk og de særlige historiske omstændigheder, der karakteriserer Sydslesvig som region, hedder det i rapporten.

Spørgeskema-undersøgelsen blev gennemført i efteråret 2016, og det skete elektronisk. Rapportens forfattere er »meget tilfredse« med de 286 besvarelser, der giver et »solidt datagrundlag«.

Der er blevet lavet links til undersøgelsen forskellige steder, men medarbejdere fra firmaet har også besøgt Duborg-Skolen og haft et offentligt møde på Dansk Centralbibliotek. Begge steder blev deltagerne opfordret til at deltage.

Der er dog et enkelt element, som firmaet mener, at man skal være opmærksom på:

– Særligt kunne man frygte, at eksponeringen af undersøgelsen via Facebook har skævvredet respondenterne i retning af, at der er en lav gennemsnitsalder, hedder det.

Oplysninger fra den nye rapport

• Det er omkring 60 procent af en sydslesvigsk gymnasieårgang, der påbegynder en videregående uddannelse i Danmark.

• Omkring 45 procent af en gymnasieårgang ender med at gennemføre en uddannelse i Danmark.

• Gennemsnitligt bliver de danske sydslesvigere i 15 år i Danmark efter endt uddannelse.

• Mange oplever, at deres kendskab til tysk kultur og sprog giver dem en konkurrencefordel i forhold til andre danskere.

• Sydslesvigerne, som har fået en uddannelse i Danmark, har i snit en lavere ledighed end både andre danskere og andre fra udlandet. Det hænger blandt andet sammen med, at de har adgang til to arbejdsmarkeder – i Tyskland og Danmark.

• Der er kun få sydslesvigere, der tager en erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse. De fleste tager mellemlange eller lange videregående uddannelser.

• Mange peger på, at de vælger at uddanne sig i Danmark, fordi der er gode uddannelsesmuligheder, ligesom uddannelsesstøtten også spiller ind. Desuden peges der på familiære og kulturelle bånd til Danmark.

• Fire år efter endt uddannelse er over halvdelen af sydslesvigerne flyttet fra Danmark igen. Men der er flere, som bliver i forhold til andre udenlandske dimittender.

• Blandt de 15-19-årige i Sydslesvig giver 78 procent udtryk for, at de i høj grad eller i nogen grad har overvejet at flytte til Danmark – typisk for at uddanne sig.

• 67 procent af de sydslesvigere, der deltog i spørgeskema-undersøgelsen og bor i Danmark, giver udtryk for, at de godt kan forestille sig at blive boende i landet på ubestemt tid.

• De sydslesvigere, som bliver i Danmark efter endt uddannelse, genererer allerede efter tre år en samfundsøkonomisk gevinst for Danmark.

• I spørgeskema-undersøgelsen angiver 65 procent af sydslesvigerne – i både Sydslesvig og Danmark – at de vil søge arbejde i både Danmark og Tyskland, hvis de bliver ledige.

• En del virksomhedsledere siger i rapporten, at de er glade for arbejdskraft fra Sydslesvig. Det hænger både sammen med de sproglige evner og en god arbejdsmoral. Desuden peges der på, at det sproglige er en del af en kultur, som man ikke uden videre kan tilegne sig via skoleuddannelse.

• Rapporten konkluderer, at der er »god økonomisk ræson i at betale for uddannelse til personer fra det danske mindretal i Sydslesvig, da dette ved et ophold på få år i Danmark efter endt uddannelse vil være en overskudsforretning«.

kommentar
deling del

Skriv et svar