Single Daily
af

Lennart Adam

Integration gennem arbejde

Foreningen Zeitraum giver flygtninge i Flensborg indsigt i arbejdsmarkedet gennem selvstændig beskæftigelse.
Foreningen Zeitraum giver flygtninge i Flensborg indsigt i arbejdsmarkedet gennem selvstændig beskæftigelse.

I foreningen Zeitraums cykelværksted ved Nørreport bliver der arbejdet på en cykel, der skal gøres køreklar igen. Et par skruer mangler at blive strammet, inden cyklen er klar til at blive solgt for små penge.

Foreningens tilbud er blevet afprøvet igennem næsten 30 år på især langtidsledige, der har mulighed for at arbejde på forskellige områder, cykelværksted, snedkeri, kreativt værksted eller metalværksted. På initiativ af Flensborg Kommune har foreningen siden marts i år også tilbudt aktiviteter til integration af flygtninge. Projektet finansieres af Beskæftigelsesbureauet.

– Flygtningene kan frit vælge mellem de forskellige muligheder og også veksle mellem dem, hvis de bedre kan lide noget andet, siger Rolf Müller, direktør for Zeitraum.

Sådan kan de finde deres stærke sider. I snedkeriet produceres der for eksempel møbler til andre almennyttige organisationer.

Det første kursus var begrænset til fem personer og varede seks måneder.

– Vi ville først se, hvordan det ville fungere, også på grund af sprogproblemerne. Men det fungerede fantastisk. Flygtningene var entusiastiske og meget motiverede, siger Rolf Müller.

Flygtningene får 80 cent i timen.

– Men i sidste ende handler det ikke kun om penge, det handler om at få folk i asylprocessen ind på arbejdsmarkedet. Her har de chancen for at danne sig et indtryk af arbejdsmarkedet, siger Uta Weinerdt-Höfer, leder af kommunens afdeling for Borgerservice og vellkommenskultur.

I de forskellige afdelinger repareres for eksempel cykler og fremstilles møbler. (Foto: Lennart Adam)

I de forskellige afdelinger repareres for eksempel cykler og fremstilles møbler. (Foto: Lennart Adam)

Tre gange om ugen har flygtninge også mulighed for at deltage i tyskundervisning i lokalerne, hvilket mange med glæde har taget imod.

Et eksempel på, hvor tilfredsstillende arbejdet kan være, er den afghanske kvinde Froozan Salehi. Hun studerede kunst i sit hjemland Afghanistan og deltog i det første projekt i marts. Hun har også tilmeldt sig det efterfølgende projekt, som startede i oktober, og har i mellemtiden desuden i en periode arbejdet uden betaling.

– Hun er meget talentfuld og maler vidunderlige billeder, rapporterer Rolf Müller.

Forbundsregeringen har klassificeret Afghanistan som et sikkert oprindelsesland, og derfor er chancerne for, at Froozan Salehi får opholdstilladelse, meget små.

– Men netop fordi det stadig er usikkert, om hun kan blive i Tyskland, er det rart, at hun har fundet noget, som hun er så glad for. Hun siger selv, at arbejdet beroliger hende og får hende til at glemme hendes bekymringer for en tid, siger Uta Weinerdt-Höfer.

Der er stadig pladser tilbage, og interesserede kan til enhver tid hoppe på projektet.

– Alt foregår meget afslappet her. Man kan prøve sig selv af, og indtil nu har alle fået noget ud af deres arbejde, understreger Rolf Müller.

I det kreative værksted kan man lade sine evner få frit løb. (Foto: Lennart Adam)

I det kreative værksted kan man lade sine evner få frit løb. (Foto: Lennart Adam)

kommentar
deling del

Skriv et svar