Single Daily
af

Olga Öhler

Initiativ samler gaver til syge børn

Mange børn i Slesvig-Holsten ligger på sygehuset juleaften. Initiativet »Kinderaugen zum Leuchten bringen« har sat sig som mål at samle gaver ind til alle børn, der ikke kan være hjemme juleaften.
Mange børn i Slesvig-Holsten ligger på sygehuset juleaften. Initiativet »Kinderaugen zum Leuchten bringen« har sat sig som mål at samle gaver ind til alle børn, der ikke kan være hjemme juleaften.

Siden 2011 har Jens Drews og Birthe Kehler i samarbejde med Flensburger Gilde e.V taget initiativ til aktionen »Kinderaugen zum Leuchten bringen«. Initiativet sørger for at børn i slesvig-holstenske sygehuse får udleveret gaver, selvom de ligger på sygehuset juleaften.

Også i år samler foreningen entusiastisk gaver ind til børn, der af flere grunde ikke kan være derhjemme på selve juleaften.

»Kinderaugen zum Leuchten bringen« arbejder sammen med 13 sygehuse i Slesvig-Holsten og fører udover det et tæt samarbejde med det ambulante børnehospice i Flensborg og »Brückenschwestern« Kiel, der drager omsorg for kræftsyge børn og unge.

Julemanden kommer

Legetøjet, der bliver samlet ind til børnene, skal være nykøbt, da mange af børnene ligger i isolation på sygehusene og alt derfor skal være steril.

Martin Wilde, der er forstander for Diako Flensburg, er glad for, at initiativet støtter de syge børn på sygehusene.

I Flensborg er der omkring 50 børn, der ligger på sygehuset juleaften. Det kan ofte være hårdt for hele familien, og ikke alle forældre har tid til at besøge deres børn. Mange forældre skal arbejde, og når et barn så ikke får mulighed for at fejre jul, er det meget bittert, siger Martin Vilde

Både privatpersoner, virksomheder og skoler støtter aktionen.

Også musikprofilen på 13. årgang på A.P. Møller Skolen hjalp med at få fat i gaver til aktionen »Kinderaugen zum Leuchten bringen« i år. Ved deres julefest torsdag aften samlede de 13 elever et pænt beløb ind til det gode formål.

– Skoleforeningen informerede os om, at vi kunne støtte »Kinderaugen zum Leuchten bringen«, og vi var med det samme med på ideen, siger Lulu Thomsen, der er musikelev i 13. årgang på A.P.Møller Skolen.

– Vi har fået positiv feedback, folk giver med fornøjelse gaver, og vi håber at samle mange penge ind, som vi så vil bruge til at købe endnu flere gaver, tilføjer hun.

Alt i alt fik eleverne på A.P.Møller Skolen samlet 508,84 euro ind i gavekassen til skolens julefest. De 13 elever i klassen fik lov til hver at vælge en gave for 40 euro, som de vil overdrage til »Kinderaugen zum Leuchten bringen« ved indsamlingsfesten i Flensborg lørdag aften.

Lørdag aften, den 16. 12., vil gaverne blive samlet ind fra »Kinderaugen zum Leuchten bringen« og dernæst blive udleveret til de forskellige sygehuse ved en stor indsamlingsfest. Indtil da er det muligt at donere gaver eller penge til aktionen hos optiker Drews i Große Str. 35 i Flensborg.

kommentar
deling del

Skriv et svar