Single Daily
af

Niels Anton Heilskov

Ingen politiske håndsrækninger til Tysklands tabere

Blot få kilometer fra Danmark blomstrer uligheden som aldrig før i Tyskland. Alligevel udgør problematikken kun en mindre rolle, når vælgerne skal sætte deres kryds til valget.
Blot få kilometer fra Danmark blomstrer uligheden som aldrig før i Tyskland. Alligevel udgør problematikken kun en mindre rolle, når vælgerne skal sætte deres kryds til valget.

De kommer traskende en efter en med store poser og indkøbstasker på hjul og finder automatisk deres plads i den voksende kø op af husvæggen. De er Flensborgs fattige, der allerede en time før dørene til den velgørende vareudlevering fra Flensburger Tafel åbner dørene.

Tysklands økonomiske, industrielle lokomotiv drøner ellers afsted, men det er dem på førsteklasse, der nyder det økonomiske opsving, mens uligheden og aldersfattigdommen aldrig har været større.

– Selvom vi ser en positiv udvikling på det tyske arbejdsmarked, er der en gruppe, der slet ikke har profiteret af udviklingen. Det er særligt de langtidsarbejdsløse, der er blevet helt afkoblet fra udviklingen, forklarer den tyske fattigdomsforsker Stefan Sell, der er professor og institutleder for det tekniske universitet i Koblenz.

Læs også: Leder: Den stigende fattigdom

Fattigdom i Tyskland bliver af en lang række af humanitære organisationer defineret ud fra middelindkomsten. På nuværende tidspunkt ligger den generelle grænse i Tyskland omkring 6824 kroner om måneden.

Den nyeste gennemgang af tallene fra det statistiske forbundskontor, foretaget af paraplyorganisationen for de tyske velfærdsforbund Patriätischen Gesamtverband, viser, at 15,7 procent af den tyske befolkning lever under denne fattigdomsgrænse, og at det samme gælder 15,6 procent af de ældre over 65 år. Det er en stigning i den generelle fattigdom på 51 procent siden 2006.

Netop dette tema har den socialdemokratiske kandidat til forbundskanslerposten Martin Schulz gjort til sit hovedtema ved valget, men det har ikke haft nogen positiv effekt i meningsmålingerne. Og det er der gode grunde til, for de fattigste borgere har for manges vedkommende afskrevet de demokratiske muligheder.

Flensburger Tafel ligger på Skovgade 3 i Flensborg. Foto: Anton Heilskov.

Flensburger Tafel ligger på Skovgade 3 i Flensborg. Foto: Anton Heilskov.

Og i Flensborg kun 10 kilometer fra den danske grænse oplever man også udviklingen. Blot få hundrede meter fra Flensburger Tafel ligger den nordlige bydel Neustadt, hvor 12 procent er arbejdsløse, og mange beboere kun har deltidsjobs.

Inde i lokalet for Flensburger Tafel har Klaus Grebbin travlt med at gøre de sidste ting klar, før godt 300 personer strømmer ind gennem døren og modtager varer for 500 kroner doneret fra lokale butikker mod betaling af 15 kroner.

– Da jeg overtog ledelsen her for fire år siden, havde vi godt 70-80 familier i løbet af ugen. I dag er det 500-600, siger Klaus Grebbin.

Klaus Gebbin har været leder af Tafel i år.(Foto: Anton Heilskov)

Klaus Gebbin har været leder af Tafel i år.(Foto: Anton Heilskov)

Han fjerner afspærringen fra indgangen til bygningen, og de første personer bugter sig ind igennem døråbningen med deres tasker. Og selvom vi befinder os midt i en valgkamp, fylder det politiske ikke meget for brugerne her.

– Politikerne interesserer sig ikke for de folk, der kommer hos os, præcis ligesom de folk, der kommer her, ikke længere gider at stemme, siger Klaus Grebbin.

Og noget tyder på, at han har ret. Gisela Lorentzen, som er bruger af Flensburger Tafel, er i hvert fald ikke interesseret i at benytte sin demokratiske ret.

– Jeg rev min valgseddel i småstykker, da den kom. Jeg gider ikke at lade det gå mig på længere, forklarer hun.

Gisela Lorentzen er fast bruger af Tafel. Hun synes, at det er trist efter at have arbejdet i 40 år.(Foto: Anton Heilskov)

Gisela Lorentzen er fast bruger af Tafel. Hun synes, at det er trist efter at have arbejdet i 40 år.(Foto: Anton Heilskov)

Og den samme opgivende holdning har pensionisten Gertrud Meyer, der føler sig skuffet.

– Det har ingen effekt, om jeg stemmer. Hverken tante Merkel eller hr. Schulz vil ændre noget. De snakker bare, siger Gertrud Meyer.

Gertrud Meyer er pensionist og mor til 7.(Foto: Anton Heilskov)

Gertrud Meyer er pensionist og mor til 7.(Foto: Anton Heilskov)

Socialretfærdighed for top og bund

Tyskerne er ellers enige om, at den sociale retfærdighed er vigtig. I en undersøgelse fra analyseinstituttet Civey, der udkom op til valgkampen, svarede 61,7 procent, at Tyskland var socialt uretfærdigt. Men det betyder ikke, at det er et vinderemne at gøre op med uligheden.

– Schulz har ikke fundet en politisk trumf. Det kan godt være, at det er et emne, der interesserer folk, men der er så mange forskellige forståelser af, hvad der er social retfærdigt. Det skal jo også være retfærdigt for de rige, forklarer Gero Neugebauer, der har forsket i SPD’s politik som professor ved Freie Universität Berlin.

Læs også: Eneforsørgere er mest 
udsat for fattigdom

Og det er ikke kun fordi, at der er uenighed om, hvad der retfærdigt. Ifølge arbejdsministeriet i Berlin stemmer langt færre af fattige tyskere, end det er tilfældet blandt de rigere dele af samfundet. 85 procent af de rigeste tyskere stemmer, mens tallet kun er 71 procent blandt de lavtlønnede tyskere. Alt dette gør emnet uattraktivt for politikerne

– Temaet er det omvendte af et vinderemne politisk set. Det ved partierne godt og tilpasser tildels deres politik efter det. Samtidig står Schulz med et troværdighedsproblem, fordi hans parti har været med til at drive udviklingen i denne retning, siger Stefan Sell.

Hos Flensburger Tafel er dagens vareudlevering forbi, og Klaus Grebbin kan atter ånde ud. Atter engang har han og de frivillige gjort livet lettere for deres brugere, men i næste uge, kan de forvente sig endnu flere i butikken, da vi nærmer os månedens slutning.

 

Antallet af familier, der bruger Tafel er steget fra 70 til 500 på fire år.(Foto: Anton Heilskov)
Medhjælper.(Foto: Anton Heilskov)
Tafel modtager varer fra mere end 75 butikker.(Foto: Anton Heilskov)
kommentar
deling del

Skriv et svar