Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Ida Gard er klar til Husum

Den dansker sangerinde Ida Gard er også slået igennem uden for Danmarks grænser - især på det tyske marked. Den 12. januar kan Sydsles­vigsk Forening præsentere Ida Gard i Husumhus.
Den dansker sangerinde Ida Gard er også slået igennem uden for Danmarks grænser - især på det tyske marked. Den 12. januar kan Sydsles­vigsk Forening præsentere Ida Gard i Husumhus.

Ida Gard vandt i 2008 Danmarks Radios KarriereKanonen, og siden har hun vakt en del opsigt både i ind- og udland med sin skæve sangskrivning. Da et af de største ikoner inden for folk-, blues- og rockmusik, Bob Dylan, i 2014 gav koncert i Aarhus, stod Ida Gard på scenen som opvarmningsnavn.

I det nye år kommer Ida Gard til Husum. Fredag den 12. januar 2018 står hun på scenen i Husumhus på en invitation fra Sydslesvigsk Forening. I marts i år gav Ida Gard koncert på Kobbermølle Museum nord for Flensborg. Hun har også tidligere været på besøg i Volksbad i Flensborg.

Med i bagagen til Husum har Ida Gard blandt andet numre fra det seneste album, »Womb«. Numrene er blevet til på baggrund af læsninger af den svenske forfatter Mikael Niemis herligt skæve roman Populærmusik fra Vittula om to drenges opvækst med rockmusik og popkultur i det allernordligste Sverige. Mens der er meget humor i bogen, er Ida Gard i sine sange melankolsk og let dramatisk.

Ida Gard fotograferet under sin koncert i Volksbad i Flensborg for nogle år siden. (Foto: Lars Salomonsen)

Ida Gard fotograferet under sin koncert i Volksbad i Flensborg for nogle år siden. (Foto: Lars Salomonsen)

I 2013 udkom hendes album ­»Doors«, og dette album fik meget opmærksomhed i Tyskland. Interessen udløste adskillige koncerter i Tyskland, hvor albummet blev genudgivet i 2014.

Der er ikke billetforsalg til koncerten i Husumhus. Billetter kan kun købes ved indgangen. Prisen er ti euro for medlemmer af Sydslesvigsk Forening og 15 euro for ikke-medlemmer.

kommentar
deling del

Skriv et svar