Single Daily
af

Jens Nygaard

Hvorfor grøntsagerne er historisk dyre lige nu

Den meget kolde vinter i det sydlige Europa har fået priserne på en række grøntsager til nærmest at eksplodere. Der er nok tomater og andet i supermarkederne – men de er meget dyre.
Den meget kolde vinter i det sydlige Europa har fået priserne på en række grøntsager til nærmest at eksplodere. Der er nok tomater og andet i supermarkederne – men de er meget dyre.

Normalt koster en icebergsalat omkring en euro (cirka 7,5 kroner) eller mindre, og et kilo tomater står i cirka 1,50 euro for et kilo. Men sådan er der ikke mere i Flensborgs supermarkeder.

– Vi har en lang række grøntsager, som er blevet op til dobbelt så dyre, fortæller Cüneyt Gündogdu, der er filialleder i Edeka-supermarkedet i Nystadeni Flensborg.

Baggrunden er den usædvanligt hårde vinter længere sydpå i Europa. På denne årstid kommer en lang række grøntsager fra lande som Italien, Spanien og Grækenland.

Og her har vinteren hærget unormalt meget i den seneste tid. Normalt kan grøntsagerne stå i det fri – bare med en plasticpresenning over sig. Men mange steder har det været iskoldt, og det har sneet så kraftigt, at mange af disse presenninger simpelthen er brudt sammen – ligesom afgrøderne er frosset væk. Mange steder er høsten blevet halveret.

Det drejer sig blandt andet om salathoveder, tomater, agurker, auberginer og broccoli.

Det har betydet, at priserne på en række produkter er steget kraftigt. Det drejer sig blandt andet om salathoveder, tomater, agurker, squash, auberginer og broccoli. I bio-markeder kan broccoli og squash koste helt op til otte euro for et kilo.

En almindelig agurk koster nu omkring to euro og et kilo tomater omkring tre euro.

– Vi har grøntsager nok til alle interesserede kunder, men de må betale en del mere for dem end sædvanligt, siger Cüneyt Gündogdu.

Priserne er noget, som kunderne har bemærket – selv om de fleste af dem også har hørt om det i medierne. Konsekvensen er, at de enten køber mindre af de dyre grøntsager – eller køber noget andet.

– Kartofler er ikke blevet ret meget dyrere, og det samme gælder kål, siger Cüneyt Gündogdu.

Andre rådgivere peger på, at man prismæssigt med fordel i stedet kan satse på grøntsager, der kommer fra det nordlige Europa. Det gælder for eksempel sådan noget som selleri, grønkål eller turnips. Samtidig kommer de fleste frugter som appelsiner, bananer og andet fra områder, der ikke er ramt af vinterkulden – og de er dermed ikke steget ret meget i pris.

Rådgivere peger på, at man prismæssigt med fordel i stedet kan satse på grøntsager, der kommer fra det nordlige Europa.

– Det er specielt i den seneste månedstid, at priserne er steget. Kunderne bemærker det selvfølgelig. De fleste køber så bare en smule mindre af de berørte artikler, siger Gurhan Altunbecs fra det lille Kismet Market i Nystaden. Her er en stor del af sortimentet frugt og grønt.

Også ved de store supermarkedskæder som Aldi og Lidl er der grøntsager nok i – men til meget høje priser. Her må de ansatte ikke tale med pressen, men henviser til en pressetalsmand i Hamborg.

Det forventes, at de høje priser nok vil holde sig nogle uger endnu. Så blæser der forhåbentlig mildere vinde hen over Sydeuropa – og så vil priserne ligesom sneen sikkert smelte.

kommentar
deling del

Skriv et svar