Single Daily
af

Jens Nygaard

Hver fjerde på fuld tid i Flensborg er i fare for at blive en fattig pensionist

Fagforening har regnet ud, at 27 procent af alle på fuld tid i Flensborg tjener mindre end 2200 euro brutto om måneden. De vil kun få en pension, som ligger på niveau med bistandshjælpen. Det danske mindretal har langt bedre forhold for sine ansatte.
Fagforening har regnet ud, at 27 procent af alle på fuld tid i Flensborg tjener mindre end 2200 euro brutto om måneden. De vil kun få en pension, som ligger på niveau med bistandshjælpen. Det danske mindretal har langt bedre forhold for sine ansatte.

Der er i alt 6700 mennesker i Flensborg, som arbejder på fuld tid – men tjener mindre end 2200 euro brutto om måneden.

Det har fagforeningen IG Bau i den nordlige del af Slesvig-Holsten regnet sig frem til ud fra statistik fra Arbeitsagentur.

– Hvis man tjener mindre end 2200 euro om måneden, så vil man efter al sandsynlighed være nødt til at få hjælp fra det offentlige, når man går på pension, siger Arno Carstensen fra fagforeningen.

Han støtter sig til tal fra den tyske stat. Herfra er det opgjort, at man med fuldt timetal skal tjene mere end 12,63 euro i timen for i senere pension efter 45 år at komme op over det, som i Tyskland kaldes Grundsicherung. Altså det beløb, som alle skal have hver måned.

For tiden er det 838 euro pr. måned. Hvis man får mindre end det beløb i pension, så kan man få ekstra penge via Arbeitsagentur. Og det er altså en pension i nogenlunde den størrelsesorden, hver fjerde af de fuldtidsbeskæftigede i Flensborg arbejder frem mod.

Det er ikke holdbart, mener fagforeningen.

– Hvis man arbejder otte timer hver dag, skal man også kunne leve af sin løn – og senere af sin pension, siger Arno Carstensen. Han har et klart bud på, hvad miseren skyldes.

– Sektoren med meget lave lønninger er i mange år blevet større og større – uden at politikerne har gjort noget ved det. Mange arbejdstagere er bange for at rutje ned på Hartz IV, og derfor siger de ja til at arbejde for meget lave lønninger, siger fagforeningsmanden.

Han mener, at det er et faktum, som mange virksomheder »udnytter skamløst«. Mange betaler ikke meget mere end den statslige mindsteløn, der for tiden ligger på 8,84 euro i timen. Hvis man arbejder fuld tid på mindstelønnen, så vil man oppebære cirka 1500 euro brutto hver måned. Og holdningen inden for IG Bau er, at de fleste virksomheder helt klart har råd til at betale mere.

Et af problemerne er, at Tyskland ikke er dækket nær så godt ind med overenskomster som for eksempel Danmark. Hvis man får løn efter overenskomst i Tyskland, så viser den seneste statistik, at man i snit tjener 17,90 euro per time. En byggearbejder på overenskomstmæssig løn får endda i snit 20,63 euro i timen. Så bliver der betalt tilsvarende mere ind til den senere pension.

– Arbejdstagerne skal stille krav om løn efter overenskomst, siger Arno Carstensen. Han har regnet ud, at forskellen inden for eksempelvis byggebranchen mellem mindsteløn og overenskomstmæssig løn ligger på over 980 euro brutto hver måned.

For at gøre krav om overenskomstmæssig løn skal arbejdstageren selv være i fagforening, og arbejdsgiveren skal være med i en arbejdsgiver-sammenslutning. Og det er mange af dem ikke.

En yderligere fordel er, at der i forbindelse med de fleste overenskomster også er tilknyttet en ekstra pensionsordning, som man for det meste ikke får, hvis man arbejder uorganiseret.

Det er, hvad eksempelvis Sydslesvigsk Forening (SSF) inden for det danske mindretal har.

– Vi har vores egen overenskomst, som ud over en anstændig løn også indebærer, at der ud over pengene til den lovpligtige pensionsforsikring (Rentenversicherung Bund) også indbetales 6,9 procent af lønsummen til en ekstra pensionsordning, fortæller SSFs generalsekretær, Jens A. Christiansen.

Det danske mindretal nærmer sig de 2000 ansatte, hvoraf nogen arbejder under tysk og andre under dansk overenskomst. Det sidste gælder for blandt andet de danske lærere, der også har en dansk pensionsordning tilknyttet deres arbejdsforhold.

– Mit indtryk er, at det danske mindretal i det store og hele følger de tyske overenskomster, når det gælder den anden gruppe, siger Jens A. Christiansen. Hans indtryk er, at det danske mindretal generelt har en høj standard, når det gælder løn og pension til de ansatte.

– Det er da også, hvad vi får at vide fra de tyske fagforeninger, som mener, at vi håndterer dette område godt, siger generalsekretæren.

Med andre ord: Mens hver fjerde arbejdstager på fuld tid må leve med truslen om at blive en fattig pensionist, gælder dette ikke for de ansatte inden for mindretallet.

Fagforening har regnet ud, at 27 procent af alle på fuld tid i Flensborg tjener mindre end 2200 euro brutto om måneden. De vil kun få en pension, som ligger på niveau med bistandshjælpen. Det danske mindretal har langt bedre forhold for sine ansatte. Foto: Frank Rumpenhorst/dpa

Fagforening har regnet ud, at 27 procent af alle på fuld tid i Flensborg tjener mindre end 2200 euro brutto om måneden. De vil kun få en pension, som ligger på niveau med bistandshjælpen. Det danske mindretal har langt bedre forhold for sine ansatte. Foto: Frank Rumpenhorst/dpa

kommentar
deling del

Skriv et svar