Single Daily
af

Lars Geerdes

Hver femte tysker: Mænd er bedre til at arbejde

Tyskland er blandt de lande, hvor færrest mener, at mænd og kvinder burde være ligestillet, viser en ny meningsmåling.
Tyskland er blandt de lande, hvor færrest mener, at mænd og kvinder burde være ligestillet, viser en ny meningsmåling.

Hver femte tysker mener, at mænd er bedre til at arbejde, og at kvinder er underordnede i forhold til mænd.

Det viser en ny meningsmåling der blev offentliggjort i går – dagen før kvindernes internationale kampdag. Det franske institut Ipsos har gennemført meningsmålinen i 24 lande i hele verden.

Resultatet er, at 25 procent af de 17.551 adspurgte har den holdning, at mænd har bedre evner til at påtage sig vigtige samfundsrelevante opgaver – som at gå på arbejde, tjene penge, få dannelse og sprede den videre.

I Tyskland er det 20 procent (se grafikken), der har den holdning. Hvis resultatet sammenlignes med Sverige, er det noget af en forskel. I Sverige er det 12 procent, der mener, at mænd har bedre evner til at påtage sig de skitserede opgaver.
Infografik: Von Gleichberechtigung weit entfernt | Statista

Undersøgelsens andre resultater tegner også et billede af, at Tyskland er blandt dem, der ikke i ligeså høj grad bakker op om ligestillingen mellem kønnene som andre lande.

Er kvinder underordnede mænd?

Ipsos har også spurgt, om kvinder er underordnede i forhold til mænd, og det svarede 18 procent af de adspurgte ja til.

I Tyskland var det endda 22 procent, der synes, at det forholder sig sådan, og det er den højeste værdi i Europa (til sammenligning er det kun syv procent i Spanien).

I Rusland (som Ipsos ikke tæller med til Europa) er det dog hele 46 procent.

Tyskland på en af de sidste pladser

På verdensplan siger næsten ni ud af ti (88 procent), at mænd og kvinder burde være ligestillet, fordi kønnet ikke har betydning for et men­neskes kompetencer.

Tyskland indtager en af de sidste pladser (82 procent) i Europa .

Selv i Tyrkiet mener 87 procent, at der skal være ligestilling mellem kønnene. Alligevel er 47 procent af de tyrkiske kvinder bange for at engagere sig for deres rettigheder.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar