Single Daily
af

Olga Öhler

Hvad står de tyske partier for? Lær mere om valget i Tyskland her

Hvert fjerde år bliver vælgerne opfordret til at stemme på partier og kandidater, der alle prøver på at komme ind i forbundsdagen i Berlin. Men hvordan fungerer det tyske valg egentligt?
Hvert fjerde år bliver vælgerne opfordret til at stemme på partier og kandidater, der alle prøver på at komme ind i forbundsdagen i Berlin. Men hvordan fungerer det tyske valg egentligt?

Hvad står de forskellige partier i Tyskland for? Hvorfor har vælgerne to stemmer ved det tyske valg? Og hvad er en direktkandidat?

61,5 millioner personer har ret til at stemme ved det kommende tyske valg, der som altid afholdes på en søndag.

Men som dansker kan det være svært at finde rundt i, hvordan valget foregår. Derfor har vi her lavet en gennemgang af de største partier i landet og lavet en forklaring af det tyske valgsystem for at gøre dig klar til forbundsdagsvalget (“Bundestagswahl”) den 24. September.

33 partier – her er de største

Alt i alt er der 33 partier, der stiller op til forbundsdagsvalget. Dog er det ikke alle partier, der har en reel chance for at komme ind i parlamentet. Mange af de partier, der ikke regner med at skulle sidde i parlamentet er enten små nichepartier såsom Tierschutzpartei, ekstreme partier som NPD og KPD og satirepartier som DIE PARTEI.

De største partier i Tyskland er SPD, CDU, Die Grüne, Die Linke, FDP og AfD. Du kan se en top fem over hvert partis vigtigste områder i galleriet herunder.

Top 5 på SPDs valgprogram. Foto: Flensborg Avis/Infogram
Top 5 på CDUs valgprogram. Foto: Flensborg Avis/Infogram
Top 5 på Die Grünes valgprogram. Foto: Flensborg Avis/Infogram
Top 5 på Die Linkes valgprogram. Foto: Flensborg Avis/Infogram
Top 5 på FDPs valgprogram. Foto: Flensborg Avis/Infogram
Top 5 på AfDs valgprogram. Foto: Flensborg Avis/Infogram

Spidskandidaterne for CDU og SPD kender du sikkert. Men hvad med for de andre store partier?

Du kan se, hvem spidskandidaten er for hvert af de større tyske partier i galleriet herunder.

Angela Markel, spidskandidat for CDU (Foto: Michael Kappeler/ dpa)
Martin Schulz, spidskandidat SPD (Foto: Britta Pedersen/dpa)
Katrin Göring-Eckardt, spidskandidat Die Grünen (Foto: Britta Pedersen/dpa)
Cem Özdemir, spidskandidat Die Grünen, (Foto: Bernd von Jutrczenka/dpa)
Sahra Wagenknecht, spidskandidat Die Linke (Foto: Britta Pedersen/dpa)
Dietmar Bartsch, spidskandidat Die Linke (Foto: Monika Skolimowska/dpa)
Christian Lindner, spidskandidat FDP (Foto: Rolf Vennenbernd/dpa)
Alice Weidel und Alexander Gauland, spidskandidater AfD (Foto: Michael Kappeler/dpa)

Tyske vælgere har to stemmer

Når vælgerne skal stemme på deres parti ved forbundsdagsvalget i Tyskland har de to stemmer hver.

Den første stemme bruger vælgerne til at afgive, hvem de ønsker som såkaldt direktekandidat i deres valgkreds.

Tyskland er delt op i 299 valgkredse.  I de enkelte valgkredse konkurrerer de forskellige direktkandidater med hinanden.

Alle partier har lov til at vælge en kandidat, der må stille op som direktkandidat i deres egen valgkreds. Derudover må også kandidater, der ikke er bundet til et parti, stille op som direktkandidat.

Sandsynligheden for at at en partiløs kandidat vinder en hel valgkreds er dog meget lille.

Kandidaten med flest stemmer vinder valgkredsens mandat og får dermed et direkte sæde i forbundsdagen i Berlin. På denne måde bliver der først og fremmest valgt 299 medlemmer til forbundsdagen og man kan være sikker på at alle valgkredse i Tyskland er repræsenteret i parlamentet.

Den anden stemme  bruger vælgerne til at sætte kryds ved et parti.

Partierne laver en liste over kandidater, der gerne vil sidde i forbundsdagen. Alt efter hvor højt oppe et partimedlem står på listen, og hvor mange stemmer partierne får med den anden stemme, får kandidaterne efterfølgende et sæde i forbundsdagen.

Første halvdel af kandidaterne kommer i forbundsdagen på grund af den første stemme. Det fulde antal af sæder som et parti får i forbundsdagsvalget bliver bestemt af det antal procent, partiet får med vælgernes anden stemme.

Læs også: Derfor virker den tyske valgkamp usynlig

Spærregrænsen

Spærregrænsen er på fem procent i Tyskland.

Det vil sige, at partierne skal opnå mindst fem procent af vælgernes anden stemme for at komme i parlamentet. Reglen om spærregrænsen gælder ikke kun for forbundsdagsvalget men også for delstatsvalget.

Hvis et parti får mindst fem procent af alle vælgernes stemmer, kan paritet får tildelt mandater i forbundsdagen. Der er dog nogle undtagelser vedrørende spærregrænsen.

Hvis et parti har vundet i tre valgkredse med vælgernes første stemme, kan partiet komme ind i forbundsdagen uafhængigt af spærregrænsen. Derudover er nogle mindretalspartier fritaget fra spærregrænsen.

Læs også:Tysklands små partier optrapper valgkamp i slutfase

Overskudsmandater

I Tyskland er størrelsen på parlamentet i princippet lagt fast. I forbundsdagen er der umiddelbart 598 sæder kandidaterne – men der er mulighed for at blive optaget 800 medlemmer.

Partierne har mulighed for at vinde flere direktkandidater, end de ellers er berettigede til med vælgernes anden stemme. Det kan ske, når vælgerne beslutter sig for at vælge direktkandidater med deres første stemme, men ikke vælger kandidaternes parti med deres anden stemme.

Vælgernes anden stemme afgør, hvor mange mandater hvert parti får i parlamentet. Men partierne kan vinde flere mandater i valgkredsene. I så fald er der tale om såkaldte overskudsmandater (Überhangmandate).

Efter alle partier har fået deres mandater i forbundsdagen, og der er et parti der får overskudsmandater, bliver antallet af mandater forhøjet indtil alle partier har fået deres antal overskudsmandater.

På den måde kan det med en stor sikkerhed ske, at der i sidste ende vil sidde flere end 598 medlemmer i forbundsdagen.

Valgret i Tyskland

Her er kravene til at kunne stemme i Tyskland.

  • Alle der er tysk statsborger, mindst 18 år gammel og har boet i Tyskland i mindst 3 måneder har lov til at stemme.
  • Udenlandske statsborgere må IKKE stemme.
  • Tyske statsborgere, der bor i udlandet kan ansøge om at måtte vælge til forbundsdagsvalg
  • Ved valget vil der ca være 61,5 millioner tyskere der er stemmeberettiget (Bundesamt politische Bildung)

kommentar
deling del

Skriv et svar