Single Daily
af

Marc Reese

Iris Uellendahl

Hundredtusinder af rejsende sidder fast i udlandet

Den britiske rejsekoncern Thomas Cook er gået konkurs. Det rammer også det tyske selskab og rejsebureauer i regionen.
Den britiske rejsekoncern Thomas Cook er gået konkurs. Det rammer også det tyske selskab og rejsebureauer i regionen.

Konkursen i flyselskabet Thomas Cook ramte Martin Herr­mann, indehaveren af rejsebureauet HolidayLand i Harreslev totalt uforberedt. Natten til mandag tilbragte han med at finde alternativer for de kunder, som har booket en rejse med Thomas Cook eller dens datterselskaber efter den 1. november.

Skrankene hos Thomas Cook er lukket, for firmaet er gået konkurs. Foto: Paul Zinken/dpa

Skrankene hos Thomas Cook er lukket, for firmaet er gået konkurs. Foto: Paul Zinken/dpa

 

– Situationen gør ondt, men det ødelægger os ikke som selvstændigt rejsebureau, uanset hvad der sker. Jeg ser det som en kæmpe stor chance for os at vise, hvad vi som rejsebureau kan yde til gavn for vores kunder, siger Martin Herrmann.

I Cittipark i Flensborg fik Uwe Vanselow fra Reisebüro Vanselow også travlt. Mange kunder mødte op for at høre, hvilke muligheder de havde. Mange af dem har booket en rejse i efterårsferien.

– Men vi kan ikke gøre noget, når rejsen er betalt, siger Uwe Vanselow.

Som uafhængigt rejsebureau er han glad for at stå på mange ben. Her kan han se, at de andre rejseudbydere allerede har reageret med højere priser på den stigende efterspørgsel.

Det britiske rejseselskab Thomas Cook måtte mandag officielt melde sig konkurs, og 600.000 feriegæster er derfor strandet på udenlandske destinationer.

Den tyske del af selskabet har endnu ikke meldt sig konkurs, men måtte også beskæftige sig med konsekvenserne. Her er det 140.000 tyske feriegæster, der har booket en rejse med Thomas Cook eller en af dets datterselskaber Neckermann Reisen, Bucher Last Minute, Öger Tours eller Air Marin, som nu sidder fast i udlandet.

For godt 21.000 rejsende, der havde booket en rejse med afgang mandag eller tirsdag, sluttede turen, inden den var begyndt.

En usikker fremtid går det tyske flyselskab Condor, et Thomas-Cook-datterselskab, i møde. Mandag lettede og landede flyene ifølge Condor efter planen. Selskabet har søgt om en statsgaranteret overgangskredit, som nu bliver vurderet, meddeler den tyske rejseorganisation DRV.

Rejsende, som har booket deres ferie med et af de ramte rejseselskaber, må på grund af retslige årsager ikke bruge flyene. Fra Condor hedder det, at flyselskabet tager sig af alle feriegæster, som sidder fast i deres ferie­destination.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar