Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Sommeren startede så tidligt, at der nu er mangel på høfebermedicin

Årets tidlige sommer er skyld i, at 350.000 allergikere i Slesvig-Holsten bliver ramt af mangel på medicin mod høfeber.
Årets tidlige sommer er skyld i, at 350.000 allergikere i Slesvig-Holsten bliver ramt af mangel på medicin mod høfeber.

Producenter af medicin mod høfeber har problemer med leveringen. Derfor er de såkaldte antihistaminer svære at få fat på i Slesvig-Holsten i øjeblikket.

Det oplyser organisationen for tyske apotekere – Apothekerkammer – i Slesvig-Holsten ifølge mediet NDR. Manglen sker som følge af, at pollen har formeret sig kraftigt sammen med årets tidlige sommer i ikke kun Slesvig-Holsten men i hele Europa.

Efterspørgslen på medicin mod høfeber er derfor vokset i et hurtigt tempo. Et tempo, som producenterne ikke har været forberedte på.

Mangel på høfeber-medicin er nyt

En sådan mangel på medicin mod høfeber har Apothekerkammer i Slesvig-Holsten ikke set før. Samme mangel har kun været kendt blandt medicin og vacciner mod influenza, når det har været vinter i Tyskland.

Apothekerkammer i Slesvig-Holsten mener, at manglen på medicinen vil fortsætte de næste tre måneder. Allergikere er derfor nødsaget til at bruge alternativer til deres kendte præparater i den periode.

350.000 personer i Slesvig-Holsten er ramt af forsyningsproblemerne.

Her ses pollen ligge i Flensborg fjord. Foto: Tilla Rebsdorf

Her ses pollen ligge i Flensborg fjord. Foto: Tilla Rebsdorf

kommentar
deling del

Skriv et svar