Single Daily
af

redaktionen

Hjertestop på grænsen

Torsdag viste det sig med al tydelighed, hvor vigtigt det er at have en redningshelikopter til rådighed i det nordlige Slesvig-Holsten, da en bilist kom ud for en nødsituation. På vej fra Danmark til Tyskland fik den ældre bilist hjertestop på E45 ved grænseovergangen Ellund/Frøslev.

Det lykkedes ham at parkere sin bil på rastepladsen og en kvindelig medpassager informerede alarmcentralen i Harrislee om situationen.

Læs også: Håb om danske ambulancer over grænsen

– Idet ambulancen fra Flensburg allerede var rykket ud til en patient med hjerteproblemer i Slesvig-Flensborg kommune, blev der straks søgt efter et udrykningsfartøj, som kunne tage til grænsen, fortæller skifteholdsleder Markus Kunter fra alarmcentralen i Harrislee.

– Vi informerede straks helikopteren Christoph Europa 5, som tog afsted fra Nibøl, fortsætter Markus Kunter

Det tog helikopteren blot syv minutter at nå frem til patienten. Manden blev indlagt på diakonsygehuset i Flensborg.

Her lander helikopteren som rykkede ud til en ældre bilist, der fik hjertestop på grænsen. Foto: Karsten Sörensen

Skrevet af Karsten Sörensen

kommentar
deling del

Skriv et svar