Single Daily
af

Tilla Rebsdorf

Hjemløs under kirkens hvælvinger

Tusindvis af mennesker passerer hans hjem hver eneste dag, mange giver ham en skilling, avisen har spurgt, hvad han dog laver her.
Tusindvis af mennesker passerer hans hjem hver eneste dag, mange giver ham en skilling, avisen har spurgt, hvad han dog laver her.

Et par madrasser og puder, en tallerken til mønter og en kæmpe bamse, der nænsomt er lagt ned under dynen i sommervarmen.

Her under arkaden ved Marie Kirken på Store Gade bor Dragan Nicolaeion, der oprindeligt er fra Rumænien.

– Det er mit hjem, min seng, mit sted, for jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal. Lige nu kan jeg ikke gøre ret meget andet end at vente, og jeg ønsker bestemt ikke at lave problemer for nogen, siger han på et hæderligt engelsk.

Hvid skjorte og rene hænder. Det er ikke nemt at se, at han lever på gaden. Hans få ejendele er alt sammen noget, som andre mennesker ikke længere havde brug for, samlet op i containere eller foran dørene. Dagen går med at samle flasker, der kan omsættes til rede penge, og så feje fortorvet, for træerne ved kirken smider hele tiden brune blade.

– Det kan jeg ikke have her, hvor jeg bor, vel, så jeg fejer, fortæller han, mens de forbipasserende kigger på, børnene peger hen på bamsen og andre stikker ham lidt mønter.

Dragan Nicolaeion landede ufrivilligt i Flensborg, men med den sommer, vi har i år, er det fint nok at bo under hvælvingerne ved Marie Kirken. Tiden går med at holde »hjemmet« fri for skidt, samle 
flasker og hver dag overleve i en fremmed by i et fremmed land. Foto: Sven Geißler

Dragan Nicolaeion landede ufrivilligt i Flensborg, men med den sommer, vi har i år, er det fint nok at bo under hvælvingerne ved Marie Kirken. Tiden går med at holde »hjemmet« fri for skidt, samle 
flasker og hver dag overleve i en fremmed by i et fremmed land. Foto: Sven Geißler

No good luck

Han var rejst til London for at arbejde, men efter han mistede sit pas i den engelske metropol, var der »no good luck«.

Han gik på den rumænske ambassade for at få hjælp. De udstyrede ham med et dokument, der udløber den 7. august, og gav ham en busbillet hjem, men på en af de mange stop på vejen missede han bussen. Han landede i Flensborg, og selv om det nok var et ufrivilligt stop, der nu har varet et par uger, er det bestemt også et af de mere behagelige, forklarer den 45-årige mand, der både har arbejdet som maler og svejser.

– Jeg skal have et pas igen, for uden det dokument er jeg nærmest fortabt, men alle er så venlige her, især cafeer og restauranter. Jeg låner toilettet, de giver mig mad og noget at drikke, ja den ene dag, hvor det var så varm og jeg svedte, kom de endda med en kande vand, siger han og viser en håndfuld mønter frem.

De er danske, forklarer jeg. Han nikker eftertænksomt.

– Det har nok været nogen turister, der kom forbi, siger han, og stikker dem i lommen.

Hvordan kirken forholder sig til den nye beboer vides ikke. Det var i går ikke muligt at komme i kontakt med præsten i Marienkirche. Den nærmeste rumænske ambassade ligger i Berlin.

Her bor han, sammen med vennen - bansen, der hedderJohn. Foto: Sven Geißler.

Her bor han, sammen med vennen – bansen, der hedderJohn. Foto: Sven Geißler.

kommentar
deling del

Skriv et svar