Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Hemmelig børneporno-portal afsløret: 87.000 medlemmer havde adgang

En internetportal med en enorm mængde børnepornografi og brugere er blevet afsløret. Tysk politi har anholdt medlemmer af portalen fra både Tyskland og Østrig.
En internetportal med en enorm mængde børnepornografi og brugere er blevet afsløret. Tysk politi har anholdt medlemmer af portalen fra både Tyskland og Østrig.

En hemmelig portal med børnepornografi og flere tusind brugere er blevet afsløret efter lang tids efterforskning. Platformen fungerede også som en forbindelse for brugerne til at kunne misbruge børn seksuelt.

Det oplyser anklagemyndigheden i Frankfurt torsdag, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Titusindvis af billeder og videoer, som viser seksuelt misbrug af og massive voldshandlinger mod børn og småbørn, har ligget på en portal med navnet Elysium – ifølge græs-romersk religion ”de saliges ø” eller ”land langt borte.”

87.000 brugere på en skjult portal

Selvom Elysium ikke har været let at få adgang til, har omkring 87.000 brugere alligevel fundet vejen til børneporno-portalen.

Elysium lå skjult på det såkaldte Darknet – en skjult del af internettet. Det har ikke været muligt at finde eller få adgang til portalen gennem normale søgemaskiner. Brugerne har i stedet anvendt en særlig software som nøgle til portalen.

Bagmændene åbnede døren til Elysium for særligt interesserede i slutning af 2016.

Fandt server i mands lejlighed

Tysk politi har anholdt en 39-årig mand fra den tyske delstat Hessen, som menes at skulle stå bag portalen. Anholdelsen skete den 12. juni, hvor de også gennemsøgte hans lejlighed. Her beslaglagde de en server, som fungerede som platform for de børnepornografiske videoer og billeder.

Den mistænke er ikke kun anklaget for udbredelse af børnepornografisk materiale men også for seksuelt misbrug af børn.

Udover manden fra Hessen er flere andre mistænkte brugere af portalen også blevet anholdt. De mistænkte kommer både fra Tyskland og Østrig.

kommentar
deling del

Skriv et svar