Single Daily
af

Holger Johannsen

Hele rådhuset 
bør støtte 
Minority Safepack

Flensborgs overborgmester opfordrer nu samtlige ansatte på rådhuset til at støtte den store internationale underskriftsindsamling, der skal være med til at støtte alle europæiske mindretalsrettigheder.
Flensborgs overborgmester opfordrer nu samtlige ansatte på rådhuset til at støtte den store internationale underskriftsindsamling, der skal være med til at støtte alle europæiske mindretalsrettigheder.

De mere end 1000 ansatte i Flensborg Kommune har nu fået en usædvanlig mail fra deres øverste chef.

»Man siger: Flensborg uden det danske mindretal er lige som en hotdog uden pølse. Bag det sjove udsagn gemmer der sig dog en alvorlig sag«, skriver overborgmesteren i en mail til rådhusets medarbejdere og fortsætter:

»Den meget omtumlede historie i det dansk-tyske grænseland viser med al tydelighed, at sikring af mindretalssprog og -kultur er meget afgørende for fred og stabilitet.«

Flensborgs øverste forvaltningschef gør opmærksom på, at grænseregionen profiterer meget af Bonn-København erklæringerne fra 1955, og at erklæringen er grundlaget for et ligeværdigt og inspirerende samvær hen over grænsen.

– Desværre findes der ingen EU-lov, som beskytter mindretal, og i mange andre europæiske regioner i andre europæiske er konflikter mellem forskellige kulturer årsag til utilfredshed, uro og endda borgerkrig, siger overborgmesteren.

Derfor har Simone Lange besluttet sig for at støtte Minority Safepack, en international underskriftsindsamling til fordel for mangfoldighed, fredelig samvær og stabilitet i Europa.

Bag indsamlingen står den europæiske mindretalsorganisation FUEN. Målet er, at der inden den 3. april skal indsamles en million underskrifter i Europa, både på papir og på nettet. Efter sigende skulle der allerede være omkring 800.000 underskrifter, men de fleste er fra lande som Rumænien, hvor mindretal stadig er undertrykte og politisk forfulgte.

I Danmark vurderes antallet af underskrifterne til omkring 7000, i Tyskland – der er betydeligt større – er tallet åbenbart ikke engang op på 10.000.

Overborgmester Simone Lange anbefaler varmt byens medarbejdere at deltage i Minority Safepack-initiativet og skriver under på, at mindretalsbeskyttelse bør være en europæisk mærkesag.

Du kan skrive under på Minority Safepack her

 

kommentar
deling del

Skriv et svar