Single Daily
af

Thomas Schumann

Hegn fra 80erne står lige nu og rådner langs den dansk-tyske grænse

Hegn ved den danske-tyske grænse er ikke nyt. Siden slutningen af 1970erne har der været dyrehegn, som skulle beskytte dansk eksport af svinekød mod tysk smitte. Hegnene er i dårlig stand og skal fjernes, når det planlagte vildsvinehegn bliver opført langs grænsen.
Hegn ved den danske-tyske grænse er ikke nyt. Siden slutningen af 1970erne har der været dyrehegn, som skulle beskytte dansk eksport af svinekød mod tysk smitte. Hegnene er i dårlig stand og skal fjernes, når det planlagte vildsvinehegn bliver opført langs grænsen.

Ståltråden er trampet ned i græsset. Den er brun af rust og hænger slapt fra en rådden pæl, som står halvvejs ude i mosevandet. I den sumpede jord er der spor efter rådyr, som uden at ænse det gamle dyrehegn har krydset grænsen gennem Frøslev Mose fra Danmark og ind i Tyskland.

De rådne pæle og den rustne ståltråd vidner om tidligere tiders forsøg på at beskytte dansk landbrugseksport mod smitsomme sygdomme. En udfordring, som igen er aktuel med udbruddet af afrikansk svinepest i Tjekkiet og regeringens og Dansk Folkepartis beslutning om at opføre et vildsvinehegn langs hele den danske grænse.

Men historien om de gamle dyrehegn starter hverken i Tjekkiet, København eller Frøslev Mose. Den starter i USA.

Seks kilometer hegn beroliger USA

I slutningen af 1970erne rejser den daværende veterinærdirektør Erik Stougaard til USA. Under besøget bliver de amerikanske myndigheder opmærksom på, at landmænd frit kan føre køer og grise henover den dansk-tyske grænse.

Dengang var der udbrud af mund – og klovesyge og svinesygdommen Aujeszkys i Tyskland. For at berolige amerikanerne om, at dansk svinekød ikke stod til at blive smittet, opførte man et dyrehegn fra Siltoft ved Vadehavet til Rudbøl Sø – en strækning på knap seks kilometer. Det var nok til at berolige amerikanerne.

Frygt for mund – og klovsyge

Ti år senere var den gal igen. I 1987 anmodede det daværende landbrugsministerium Folketingets finansudvalg om penge til et »hegn langs landegrænsen til sikring af den veterinære sundhedstilstand i Danmark.« Det skal være cirka 1,2 meter højt og stormasket.

Igen var det eksporten til blandt andet USA og Japan, der stod på spil.

– Et udbrud af for eksempel mund – og klovsyge i Danmark vil som nævnt, ud over de egentlige udgifter ved selve bekæmpelsen, medføre, at Danmark udelukkes fra en række vigtige eksportmarkeder i en periode, med meget væsentlige eksporttab til følge, skrev Landbrugsministeriet dengang.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har i forbindelse med annonceringen af vildsvinehegnet sagt, at en årlig eksport af svinekød på 11 milliarder kroner til lande uden for EU står på spil med et udbrud af afrikansk svinepest.

Grænsehegn skal kun dække 20 kilometer

Hans forgængere var imidlertid ikke klar til at sætte hegn op langs hele grænsen for at sikre den danske eksport.

Landbrugsministeriet noterede sig dengang, at af den 68 kilometer lange dansk-tyske grænse er omkring 36,8 søer og vandløb. Yderligere 10,9 kilometer var allerede »sikret ved hegn eller på anden måde«. Derfor anmodede ministeriet om et hegn på blot 20 kilometer.

Vildsvinehegn 1,5 millioner dyrere end gammelt hegn

Finansudvalget bevilgede de 610.000 kroner til opførelsen af hegnet – svarende til 1,1 million kroner i dag. Til sammenligning er der afsat 80 millioner kroner til det aktuelle vildsvinehegn frem til 2022. Dermed vil vildsvinehegnet være lidt over 1,5 millioner kroner dyrere pr. kilometer end hegnet fra 1987. Adspurgt om hvorfor forskellen er så stor, svarede Miljø – og Fødevareministeriet sådan her:

– Opgaven med etablering af vildsvinehegnet vil blive sendt i udbud med henblik på at opnå den mest fordelagtige pris på hegnet under hensyntagen til, at hegnet skal kunne vedligeholdes effektivt og være af en sådan kvalitet, at vildsvin ikke kan passere hegnet.

Det 20 kilometer lange hegn blev opført fra 1988 til 1989 mellem Sofiedal og Padborg.

Vedligehold blev aldrig gennemført

I 1998 finder en større reparation sted, men ellers får pælene og ståltråden lov at forfalde.

Først i 2003 tog Direktoratet for Fødevare og Erhverv hul på interne diskussioner om hegnets fremtid. Man vurdererede, »at hegnet stadig har betydning og bør opretholdes for at mindske risikoen for smitteoverførsel til danske besætninger«.

To år senere indhentede man et tilbud på reparation af både hegnet mellem Rudbøl og Siltoft og det mellem Sofiedal og Padborg. Sønderjyllands Hegnscenter kom med et tilbud på 107.000 kroner for at reparere det vestlige hegn.

– Det blev aldrig til noget med den reparation, for der var ingen, der ville betale, fortæller indehaver af Sønderjyllands Hegnscenter, Günther Schulz.

I et notat fra 2006 fremgik det, at planerne om at vedligeholde hegnet fortabte sig i en diskussion mellem Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeriet for familie- og forbrugeranliggender om, hvem der skulle betale regningen.

Ministerium: Vildsvinehegn er midlertidigt

Flensborg Avis har spurgt miljø- og fødevareministeriet, hvordan man vil sikre, at vildsvinehegnet bliver vedligeholdt af fremtidige ministerier og af kommende ministre. Ministeriet svarer:

»Der er afsat midler til vedligehold af vildsvinehegnet indtil 2022«.

– Hvordan vil man vurdere, hvornår der ikke længere er brug for vildsvinehegnet?

»Vildsvinehegnet er en midlertidig foranstaltning. Hegnet skal nedtages, hvis afrikansk svinepest kommer under kontrol i Europa, og der således ikke længere er behov for forhindre vildsvin fra Tyskland kommer til Danmark som led i den forebyggende indsats for at forhindre afrikansk svinepest i at komme til Danmark«, svarer ministeriet.

Nu skal hegnet fjernes

Efter 2006 går der ti år igen, før de gamle hegnspæle igen dukker op i de danske myndigheders søgelys. I 2016 kørte en specialkonsulent fra Natur og Erhvervsstyrelsen ud til de lodsejere, som havde hegnet stående på deres grund. Lodsejerne fortalte ham, at de ville blive glade, hvis hegnet blev fjernet.

På baggrund af det ønske afsætter Landbrugsstyrelsen senere 200.000 kroner til oprydning af det gamle hegn. Det er planen, at oprydningen skal ske i forbindelse med, at de nye hegnspæle til vildsvinehegnet bankes ned i jorden langs grænsen.

kommentar
deling del

Skriv et svar