Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Dannevirke og Hedeby er indstillet til listen over verdens kulturarv

Voldanlægget Dannevirke og vikingebyen Hedeby er blevet indstillet som forslag til UNESCOs verdensarvsliste.
Voldanlægget Dannevirke og vikingebyen Hedeby er blevet indstillet som forslag til UNESCOs verdensarvsliste.

Voldanlægget Dannevirke og vikingebyen Hedeby står som forslag til UNESCOs verdensarvsliste.

Det internationale råd for historiske bygninger og områder, Icomos, har anbefalet UNESCO, at begge fortidsminder i Slesvig bliver optaget på listen. Det oplyser kulturministeriet i Kiel tirsdag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

– Nyheden begejstrer delstatsregeringen og vores arkæologiske amt (Archäologisches Landesamt) , som har arbejdet på anerkendelsen de sidste 14 år, siger kulturminister Karin Prien (CDU) tirsdag ifølge dpa.

I videoen herunder kan du høre mere om Dannevirke.

Afgørelsen falder mellem juni og juli

Dannevirke er det største arkæologiske mindesmærke i Nordeuropa. Voldanlægget blev bygget mellem år 600 og 1200 og skulle beskytte mod angreb sydfra.

Danmarks største by i vikingetiden, Hedeby, lå i tilknytning til Dannevirke. Byen havde en central rolle i den europæiske handel.

Om de to steder kommer med på listen over verdens kulturarv bliver afgjort på et møde i Bahrain mellem 24. juni og 3. juli.

Dannevirke. Arkivfoto.
Dannevirke. Arkivfoto.
Dannevirke. Arkivfoto.
Dannevirke. Arkivfoto.
Vikingemuseum Hedeby. Arkivfoto.
Vikingemuseum Hedeby. Arkivfoto.
Vikingemuseum Hedeby. Arkivfoto.
Vikingemuseum Hedeby. Arkivfoto.

Slesvig-Holsten er allerede repræsenteret

Hvis Dannevirke og Hedeby bliver optaget på UNESCOs verdensarvsliste er det ikke første gang, Slesvig-Holsten står på listen.

Delstaten er allerede repræsenteret med henholdsvis Nationalpark Slesvig-Holstensk Vadehav og hansestaden Lübeck.

Verdensarvslisten er en liste over steder, byer, bygninger, monumenter og lignende, som er vurderet til at have en enestående og universel værdi for hele menneskeheden. UNESCO er FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur.

kommentar
deling del

Skriv et svar