Single Daily
af

Thomas Schumann

Harreslev stadig i spil til radioaktivt byggeaffald

En arbejdsgruppe under miljøministeriet i Kiel er kommet frem til, at en losseplads stadig er det bedste sted at skaffe sig af med byggeaffald fra Slesvig-Holstens atomkraftværker.
En arbejdsgruppe under miljøministeriet i Kiel er kommet frem til, at en losseplads stadig er det bedste sted at skaffe sig af med byggeaffald fra Slesvig-Holstens atomkraftværker.

I to år har repræsentanter for kommunerne, miljøforbund og ejerne af Slesvig-Holstens atomkraftværker holdt møder i en arbejdsgruppe nedsat af miljøministeriet i Kiel. De har haft til opgave at finde en løsning på, hvad delstaten skal stille op med byggeaffaldet fra atomkraftværkerne Krümmel og Brunsbüttel, når de efter 2021 skal rives ned. I 2016 lykkedes det ikke miljøministeriet at overbevise en række lokalområder om at tage imod affaldet.

Onsdag præsenterede miljømi
nister Robert Habeck (De Grønne) arbejdsgruppens endelige rapport. Konklusion: En losseplads er stadig den bedste løsning.

Dermed er lossepladsen Balzersen i Harreslev igen i spil, når miljøministeriet frem mod udgangen af året skal undersøge, hvilket er det bedste sted til at modtage affaldet.

Miljøministeriet fik ellers et nej til at bruge lossepladsen fra Harreslevs kommunalbestyrelse i 2016. Og den lokale modvilje mod byggeaffaldet er stærk endnu.

– Et deponi skal ikke ligge så tæt på Danmark, og det skal ikke være et sted, der er beboet, siger Anke Schulz, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Harreslev for Sydslesvigsk Vælgerforenings (SSW).

Hun er bekymret for konsekvenserne af det bestrålede affald.

Balzersen i Harreslev er stadig inde i overvejelserne om at blive endestation for byggeaffald fra de slesvig-holstenske atomkraftværker. Arkivfoto: Lars Salomonsen

Balzersen i Harreslev er stadig inde i overvejelserne om at blive endestation for byggeaffald fra de slesvig-holstenske atomkraftværker. Arkivfoto: Lars Salomonsen

Der er tale om såkaldt »frigivet affald«. Ifølge tysk lov kan materiale fra atomkraftværker, som udsender en strålingsdosis på under ti mikrosievert om året, blive frigjort af den strenge overvågning der er med radioaktivt materiale og eksempelvis blive smidt på lossepladsen. Gennemsnitligt er mennesker udsat for 2100 mikrosievert om året fra naturlige strålingskilder – derfor anser de tyske myndigheder ti mikrosievert om året for så lille en mængde, at det er at regne for en bagatel.

Strålingsmængden kan variere i forhold til hvor man bor – en person som flytter fra Hannover til Fulda forøger sin årlige dosis med 900 mikrosievert.

En rygers lunger udsættes for 160.000 mikrosievert om året.

Men Anke Schulz har stadig sine betænkeligheder.

– Jeg tror ikke, det er så enkelt med de ti mikrosievert. Det er noget, de folk, der vil sælge os affaldet til deponiet, siger til os. Hvem kan jeg egentlig tro på. I 1970erne, da vi kæmpede mod atomkraftværkerne, da påpegede de også, hvor ufarlige kraftværkerne var. Som ikke-videnskabsmand kan jeg ikke vurdere det. Jeg tror ikke på nogen mere, siger Anke Schulz.

Politikerne vil tage stilling til affaldsspørgsmålet i slutningen af 2019.

kommentar
deling del

Skriv et svar