Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Harreslev stadig i spil for affald fra atomkraftværker

Tre af syv mulige lossepladser for affald med tilknytning til atomkraftværker er ifølge SSW droppet. Harreslev hører ikke til de tre droppede. Rapport fremlægges i dag i Kiel.
Tre af syv mulige lossepladser for affald med tilknytning til atomkraftværker er ifølge SSW droppet. Harreslev hører ikke til de tre droppede. Rapport fremlægges i dag i Kiel.

Harreslev Kommune er stadigvæk i spil til at blive vært for 35.000 ton affald fra bygninger i tilknytning til el-selskabet Vattenfalls to atomkraftværker ved Elben i Slesvig-Holsten.

– I mellemtiden er antallet af mulige adresser for affaldet faldet fra syv til fire, og vi er desværre en af de fire, siger SSWs gruppeformand i byrådet i Harreslev, Bjørn Ulleseit. Informa­tionen har han fra affaldsfirmaet Balzersen, der har en større losseplads i Harreslev Kommune.

– Balzersen har hele tiden nægtet at modtage affaldet. Det stoler vi på, men vi kan ikke helt gennemskue processen i miljøministeriet i Kiel. Her havde vi i juli en samtale med en højtstående embedsmand, siden har vi ikke hørt noget, siger SSWeren.

I miljøministeriet i Kiel bekræftes det, at der nu foreligger nye informationer, der er afgørende for, hvor affaldet i sidst ende lagres. Her ønsker pressetalsmanden dog ikke at løfte sløret. Det vil ske på et pressemøde i dag, mandag, hvor miljøminister Jan Philipp Albrecht (De Grønne) vil redegøre for undersøgelserne og præsentere de kommende skridt.

 

Firmaet Balzersens losseplads i Harreslev, hvor der muligvis skal deponeres affald fra de skrottede a-kraftværker ved Elben. Arkivfoto: Lars Salomonsen

Firmaet Balzersens losseplads i Harreslev, hvor der muligvis skal deponeres affald fra de skrottede a-kraftværker ved Elben. Arkivfoto: Lars Salomonsen

 

Miljøministeriet har henvist til, at der ikke er tale om radioaktivt affald fra selve atomkraftværkerne. Og der er understreget, at det overholder mindste­kravet på maksimalt ti mikro­sievert.

– Affaldets stråling er ikke større end fra eksempelvis en fabrik, der producerer isoleringsmateriale, har ministeriet tidligere skrevet.

– Det ændrer ikke på, at borgerne her i Harreslev er opskræmte. Det kan godt være, at affaldet ikke er nævneværdigt radioaktivt, men omvendt skræmmer sporene. Vi har set mange sager i Tyskland, hvor myndighederne har begået fejl, når det gælder affald fra atomkraftværker. Tænk bare på Asse, hvor affaldet blev deponeret i saltminer i tønder. Ikke just nogen heldig kombination med vand, salt, metal og radioaktivt materiale. Det er vi som kommune nødt til at tage højde for, siger Bjørn Ulleseit.

Han henviser til, at affaldet fra atomkraftværkerne er et anliggende for delstaten og Vattenfall som ejere.

– De må tage ansvaret. Vi kan og må klare på vores opgave som de, der varetager de lokale borgeres interesser, siger SSWeren.

kommentar
deling del

Skriv et svar