Single Daily
af

Thomas Schumann

Hamborg forbereder sig på G20-møde

Nedetællingen til G20-mødet i Hamborg startede natten til mandag da en venstreorienteret gruppe kaldet »Smash G20« brændte otte politivogne af og senere skrev senere på et internetforum, at politiet skal regne med at blive »angrebet for fuld styrke«, når statsledere fra de 20 rigeste lande i verden, mødes i Hamborg om 100 dage.

Læs også: Modstandere af G20 tager ansvar for brandstiftelse af politivogne

Det bliver Hamborgs største politiske konference siden Forbundsrepublikken Tysklands grundlæggelse i 1949. Der forventes 10.000 deltagere og ti gange så mange demonstranter. På gæstelisten står blandt andre Vladimir Putin, Recep Tayyip Erdogan og Donald Trump.

Den store begivenhed har givet hotellerne kronede dage. Hotelpriserne er allerede røget i vejret. Et værelse koster allerede mellem 600 og 500 euro pr. nat, hvis det da er til at finde et som er ledigt. I alt råder byen over 59.244 hotelsenge.

Temaerne, som politikere fra hele verden vil diskutere, kommer til at spænde over geopolitiske konflikter, terrorisme, migrant – og flygtningestrømme, fattigdom og hungersnød, samt klimaforandringer og epidemier.

 

 

kommentar
deling del

Skriv et svar