af

Hans-Christian Davidsen

Halvdel af landdagen var eks-nazister

Politikere med en nazistisk fortid kom i efterkrigstiden til at spille en langt større rolle i Slesvig-Holsten end i andre delstater.

Det fastslog historikerne Uwe Danker og Sebastian Lehmann-Himmel, da de i 2016 fremlagde deres forskning, som blev sat i gang på foranledning af landdagen i Kiel. Forskningen foreligger i bogform udsendt på Husum Verlag. »Landes­politik mit Vergangenheit« er den ejendommeligt neutrale titel på bogen, der indeholder 608 sider med videnskabelige tekster.

Uwe Danker og Sebastian Lehmann-Himmel har gennemgået tæt på 400 landdagsmedlemmers og regeringsmedlemmers biografier i perioden fra 1950 til 1971. Efter gennemgangen kan de fastslå, at cirka halvdelen af landdagens medlemmer i en periode var medlem af nazipartiet.

 Historikerne vurderer, at det spillede en rolle, at Slesvig-Holsten allerede i 1930erne var en nazistisk højborg.

De to forskere er tilknyttet Institut für Zeit- und Regionalgeschichte i Flensborg. Ud over partitilhørsforholdene har de to historikere også undersøgt, i hvilken grad landdagsmedlemmerne var involveret i beslutninger og ugerninger i nazi-perioden. Regeringerne under ministerpræsident Walter Bartram (CDU) fra 1950 til 1951 til regeringen under Gerhard Stoltenberg (CDU) fra 1971 til 1982 bestod af politikere, der i et omfang fra 67 til 76 procent var »stærkt belastede«, fremgår det af bogen »Landes­politik mit Vergangenheit«.

Godt 33 procent af alle landdags­medlemmer i de to undersøgte årtier var på et tidspunkt i perioden fra 1933 til 1945 medlemmer af nazi-partiet.

Historikerne vurderer, at det spillede en rolle, at Slesvig-Holsten allerede i 1930erne var en nazistisk højborg. Delstatens landlige præg har også været en faktor, vurderer de.

I CDU- og FDP-partigrupperne var andelen af eks-nazister væsentligt højere end hos socialdemokraterne.

Én person var særlig slem. Det var krigsforbryderen Heinz Reinefarth, der i 1958 blev valgt ind i landdagen for det politiske parti Gesamtdeutscher Blok – Bund der Heimatvertriebenen.

Han var som generalløjtnant i Waffen-SS med til at slå Warszawaopstanden ned i sommeren 1944. De polske frihedskæmperes opstand blev af tyskerne brutalt nedkæmpet: 200.000 civile polakker og 15.000 polske partisaner mistede livet, mens store dele af den polske hovedstad blev lagt øde.

Heinz Reinefarth var desuden borgmester i Vesterland på Sild fra 1951 til 1964.

Uwe Danker og Sebastian Lehmann-Himmel: Landespolitik mit Vergangenheit (Geschichtswissenschaftliche Aufarbeitung der personellen und strukturellen Kontinuität in der schleswig-holsteinische Legislative und Exekutive nach 1945), 608 sider, (Husum Verlag, 2017)

Uwe Danker og Sebastian Lehmann-Himmel: Landespolitik mit Vergangenheit (Geschichtswissenschaftliche Aufarbeitung der personellen und strukturellen Kontinuität in der schleswig-holsteinische Legislative und Exekutive nach 1945), 608 sider, (Husum Verlag, 2017)

kommentar
deling del

Skriv et svar