Single Daily
af

redaktionen

Hård konkurrence går ud over bæredygtigheden

Den danske slagterikoncern Danish Crowns strategi om bæredygtighed kolliderer med markedskræfterne på det tyske marked. Konkurrencen om landmændenes kødkvæg er simplethen for hård, mener salgsdirektør. Men udviklingen går dog i den rigtige retning, hvor flere og flere forbrugere efterspørger kød fra lokale producenter.
Den danske slagterikoncern Danish Crowns strategi om bæredygtighed kolliderer med markedskræfterne på det tyske marked. Konkurrencen om landmændenes kødkvæg er simplethen for hård, mener salgsdirektør. Men udviklingen går dog i den rigtige retning, hvor flere og flere forbrugere efterspørger kød fra lokale producenter.

Af: Peder Bjerge

»Vi går klimavejen. Vi vil være verdens mest bæredygtige kødproducent i 2030…«

Kød fra Danish Crown skal være fuldkomment klimaneutralt i 2050. Allerede inden årets udgang vil 90 procent af de grise, der bliver slagtet, komme fra landmænd med et certifikat på, at de opdrætter deres grise klimarigtigt, skriver koncernen på sin hjemmeside.

Men visionen omfatter i første omgang ikke koncernens slagterier i Husum eller andre steder i Tyskland. Og det er ikke blot, fordi slagteriet i Husum kun slagter kreaturer og lam.

Kød fra Danish Crown skal være fuldkomment klimaneutralt i 2050. Men den vision er svær at gøre til virkelighed i Tyskland, hvor det ifølge salgsdirektør for slagteriets tyske forretning, Flemming Christensen (billedet), er pengene, der styrer markedet. Foto: Martin Ziemer

Næh, det handler om noget så simpelt som markedskræfterne, der indtil videre står i vejen for at få gjort visionen til virkelighed også i Tyskland.

– Det er pengene, der styrer det tyske marked. Der er så meget konkurrence blandt slagterierne. Så den, der betaler den højeste pris, får slagtedyrene, siger Flemming Christensen, salgsdirektør for Danish Crowns tyske forretning.

Alt bliver anvendt

Mens Danish Crown ikke har den store indflydelse på, om dets tyske leverandører opdrætter slagtedyrene bæredygtigt eller ej, arbejder Flemming Christensen og hans kolleger på at gøre produktionen så bæredygtig som mulig internt på slagteriet.

Ifølge Jacob Ærenlund, kommerciel direktør på slagteriet i Husum, bliver alle dele af dyrene anvendt.

Lige fra klovene, der bliver solgt til afrikanske kunder, til galdesten, som er stærkt efterspurgt som naturmedicin på det kinesiske marked.

– Det viser, at der er rigtigt mange muligheder for at anvende alle dele af hvert enkelt dyr. Vi forsøger at minimere vores spild så meget som overhovedet, siger Jacob Ærenlund.

Kunder vil have lokalt kød

Ifølge ham kigger flere og flere tyske forbrugere efter økologiske produkter, når de skal købe ind, og det gælder også kød.

Samtidig kan Flemming Christensen også se, at flere kunder gerne vil have kød fra lokalområdet i stedet for varer, der kommer fra den anden ende af jordkloden.

– Det er en tendens, at folk gerne vil have lokale varer. Og de vil gerne betale lidt ekstra for det, når de går på restaurant. Det lokale kød har mere smag, siger han.

Læs meget mere i fredagsavisen

 

kommentar
deling del

Skriv et svar