Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Hånlige tyskere ryger i skammekrogen til VM-kamp

Det Tyske Fodboldforbund (DFB) har valgt at give karantæne til to ansatte fra staben, der opførte sig hoverende i VM-sejren over Sverige.

Tyskland vandt lørdag 2-1 over svenskerne på et sent mål af Toni Kroos, og det fik de to ansatte til at fare over mod den svenske bænk med en hånlig attitude.

De to tyskere har fået karantæne i Tysklands afgørende gruppekamp mod Sydkorea.

Episoden fik den svenske landstræner, Janne Andersson, og flere andre svenskere til at storme protesterende over mod den tyske bænk.

DFB var ude med en undskyldning til svenskerne på Twitter efter episoden.

I kølvandet af episoden valgte Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) at indlede en undersøgelse af de to ansatte fra den tyske stab.

kommentar
deling del

Skriv et svar