Single Daily
af

Ole Sørensen

H.P. Geil står til stor tilbagegang

Måske straffer vælgerne alligevel Haderslevs borgmester, der også er formand for det skandaleramte VUC.
Måske straffer vælgerne alligevel Haderslevs borgmester, der også er formand for det skandaleramte VUC.

Venstre i Haderslev med den nuværende borgmester, H.P. Geil, i spidsen står til at få en hård valgaften – og måske i de næste fire år. Med 11,6 procent af stemmerne står partiet til en tilbagegang på 7,3 procentpoint og vil lande på 33,0 procent af stemmerne, hvis tendensen holder resten af valgaften. Og det er vel at mærke en del landområder, der er talt op – områder, som traditionelt har været Venstre-land i Haderslev Kommune.

Den seneste tid har H.P. Geil høstet en del kritik fra politiske modstandere for sin – eller snarere manglende – håndtering af sagen om VUC i Haderslev, som har været i gennem en hård periode med kritik af medarbejderkurser i udlandet, dyre leasingbiler og tvivlsomme sponsorater til ledelsen private venner. H.P. Geil er formand for bestyrelsen i VUC.

Men H.P. Geil står fortsat til at beholde borgmesterposten – dog vil det kræve lidt mere hjælp fra de øvrige borgerlige partier som Liberal Alliance med den tidligere konservative Benny Bonde i spidsen og Dansk Folkeparti med Jan Krongaard i spidsen.

Med 11,6 procent af stemmerne talt op står Socialdemokraterne med Henrik Rønnow som spidskandidat til en fremgang på 3,2 procentpoint til 21,9 procent.

kommentar
deling del

Skriv et svar