Single Daily
af

Peter Gram

Meningsmåling: Grønne står til rekordresultat i Slesvig-Holsten

En ny meningsmåling spår opbakning til De Grønne i Slesvig-Holsten fra 26 procent. Det er en fordobling i forhold til landdagsvalget i 2017.
En ny meningsmåling spår opbakning til De Grønne i Slesvig-Holsten fra 26 procent. Det er en fordobling i forhold til landdagsvalget i 2017.

Kiel. Ministerpræsident Daniel Günthers CDU står til 28 procent af stemmerne i Slesvig-Holsten og er således det største parti i delstaten tæt fulgt af De Grønne med opbakning fra 26 procent af vælgerne. Det viser en ny meningsmåling, skriver nyhedsbureauet DPA.
Regeringskoalitionens tredje parti, FDP, får ni procent.
Bliver meningsmålingens udfald en realitet ved det kommende valg om godt to år, ville CDU og De Grønne kunne mobilisere et flertal alene. Det samme kunne De Grønne dog også opnå sammen med FDP samt Socialdemokratiet og det dansk-frisiske SSW, der står til henholdsvis 20 og tre procent af stemmerne.
Det højrenationale AfD får syv procent, hvilket er en fremgang på godt 18 procent i forhold til det seneste landdagsvalg.
For CDU er der tale om et fald i opbakningen på fire procentpoint. Endnu værre er det for Socialdemokraterne. SPD fik 27,3 procent af stemmerne ved seneste valg til landdagen.
FDP går tilbage med godt to procentpoint.
For De Grønne er der til gengæld tale om et rekordresultat. Ved sidste valg fik partiet 12,9 procent af de slesvig-holstenske stemmer.
Opbakningen til SSW er stort set uændret. Tallet er dog på grund af den beskedne andel af det samlede antal stemmer behæftet med betydelig usikkerhed.
Die Linke står til tre procent og kommer dermed ikke over spærregrænsen på fem procent.

Endnu er det ikke afgjort, om finansminister Monika Heinold skal være De Grønnes spidskandidat til det kommende landdagsvalg, eller om miljøminister Jan Philipp Albrecht skal være frontfigur. Arkivfoto: Carsten Rehder/dpa.

kommentar
deling del

Skriv et svar