Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Thomas Schumann

Grænsekontrol kan blive lammet af mulig storkonflikt

Hovedbestyrelsen i Politiforbundet har besluttet, at 99 politikadetter skal udtages til konflikt. Det vil genere trafikken i Flensborg og Sønderjylland, oplyser forbundssekretær i Politiforbundet
Hovedbestyrelsen i Politiforbundet har besluttet, at 99 politikadetter skal udtages til konflikt. Det vil genere trafikken i Flensborg og Sønderjylland, oplyser forbundssekretær i Politiforbundet

Politiforbundet har valgt at udtage 99 politikadetter til den verserende konflikt mellem parterne på arbejdsmarkedet.

Det kan i sidste ende få betydning for grænsekontrollen.

Det oplyser Politiforbundet på sin hjemmeside.

– Det vil ramme grænsekontrollen mærkbart, og selv om vi i første omgang har friholdt politikadetterne, så føler vi os tvunget til at komme med et modsvar til den meget voldsomme lockout af 120.000 statsansatte, siger forbundsformand Claus Oxfeldt.

Forbundssekretær i Politiforbundet, Poul-Erik Olsen, har tidligere oplyst til Flensborg Avis, at en udtagelse af politikadetterne vil skabe problemer for trafikken ved grænsen.

– Det vil genere jer i Flensborg og i Sønderjylland for dem der foretager daglige hen- og tilbagerejser, fordi der formentlig vil opstå kødannelser, siger Poul-Erik Olsen til Flensborg Avis.

Forhandlingerne om de offentlige overenskomster brød sammen i slutningen af februar og ligger nu i Forligsinstitutionen. Opnås der ikke et forlig her, vil de offentligt ansatte indlede strejker 4. april.

Regeringen kan vælge at stoppe en konflikt med et lovindgreb, som det skete efter 25 dages lockout af lærerne tilbage i 2013.

21 ud af de 99 politikadetter er studerende. De øvrige omfattede politikadetter arbejder ved grænsen i Rødby og i Sønderjylland og med bevogtningsopgaver i København.

– Jeg tror, Sophie Løhde og Moderniseringsstyrelsen undervurderer, hvor fortørnede vi er over deres ageren og konsekvente afvisning af rimelige krav, siger Claus Oxfeldt.

kommentar
deling del

Skriv et svar