Single Daily
af

Tilla Rebsdorf

Grænsekontrol i gågaden

Udstyret med en grænsebom, lille brun toldbygning og to uniformerede betjente, der så bistre ud, gennemførte de en symbolsk grænsekontrol. Grænsebommen gik op og ned og op og ned, og langt de fleste passenter tog aktionen med et smil, men der var klart andre, der mente, at lukkede grænser er svaret på Europas udfordringer.

Den holdning deler hverken Alternativet eller De Grønne, der var repræsenteret af folketingskandidat Gorm Dalgaard fra Aabenraa og Rasmus Andresen, kandidat til landdagsvalget.

– Vi ser på det med bekymring. Grænsekontrol er et dårligt symbol på en politik, der skader vores region og det europæiske samarbejde, sagde De Grønnes Rasmus Andresen.

– Det grænseoverskridende samarbejde rummer stadig så meget potentiale: vidensdeling, menneskelige relationer og god økonomi. Grænsebomme er en hæmsko for os i grænseregionen, og vi skal tværtimod søge at åbne op overfor hinanden, sagde Gorm Dalgaard.

kommentar
deling del

Skriv et svar