Single Daily
af

redaktionen

Grænsehandel: Stadig flere køber dagligvarer og økologisk

Mens spiritus, øl, sodavand og slik stadig er danske forbrugeres favorit, når de handler hen over grænsen, stiger indkøbene af dagligvarer og økologiske fødevarer. Tendensen er udtalt i Sønder Løgum, hvor særligt forbrugere fra Tønder køber dagligvarer, fremhæver Fleggaards salgsdirektør.
Mens spiritus, øl, sodavand og slik stadig er danske forbrugeres favorit, når de handler hen over grænsen, stiger indkøbene af dagligvarer og økologiske fødevarer. Tendensen er udtalt i Sønder Løgum, hvor særligt forbrugere fra Tønder køber dagligvarer, fremhæver Fleggaards salgsdirektør.

Tre kasser sodavand for 18 euro. Og lidt over 22 euro for tre kasser øl. Slik fra Haribo og vin fra Italien, alt sammen billigere end i det hjemlige supermarked.

Så det er da det, danske forbrugere læsser på indkøbsvognene, når de handler i Fleggaard, Calle, Priss og de andre grænsesupermarkeder, ikke?

Svaret er både et ja og et nej. De danske forbrugere køber stadig de sædvanlige øl, vand, spiritus og søde sager. Dog i et noget mindre omfang end tidligere, hvis man skal tro de sidste analyser fra det danske skatteministerium. Til gengæld køber de danske forbrugere oftere de almindelige dagligvarer, når de handler over grænsen. Også deres indkøb af økologiske fødevarer stiger.

– I løbet af de senere år er tendensen klart gået i retningen af øget dagligvarehandel. Det gælder særligt for byen Sønder Løgum, siger Martin Felthaus Striib, salgsdirektør i Fleggaard-koncernen, som har størstedelen af markedet for grænsehandel med kæderne Calle og Fleggaard.

Fordoblet omsætningen på dagligvarer

Han peger på, at Sønder Løgum ligger forholdsvist tæt på Tønder, hvorfor mange beboere naturligt vælger at købe ind i Sønder Løgum. Grænseovergangene ved Padborg og Kruså, ligger længere væk fra byer som Sønderborg og Aabenraa. Men også her er salget af dagligvarer stigende.

– Da den danske regering indførte en fedtafgift i 2012, kunne vi se, at efterspørgslen på kød og ost steg. Selv om afgiften siden blev fjernet, har vi siden 2012 haft en markant stigning i omsætningen på dagligvarer, siger Martin Felthaus Striib.

Økologiske varer vokser også

Også den COOP-ejede Fakta-kæde er til stede i grænselandet med tre butikker på den tyske side af grænsen. Ideen med butikkerne er at tilbyde danske forbrugere at kunne købe de samme varer billigere end i de danske Fakta-butikker. Herunder også økologiske produkter, fortæller chefen for de tyske Fakta-butikker, Per Boesen. Samme tendens ses i Fleg­gaard, fortæller Martin Felthaus ­Striib.

– Salget af de økologiske varer vokser også hos os. I dag kan man jo få både økologisk vin, snaps, gin og øl. Her kan vi se, at efterspørgslen stiger, siger han. Han fremhæver, at Fleg­gaard i dag også afsætter sider i deres reklameaviserne til at markedsføre økologiske produkter.

– Det gjorde vi ikke for fem år siden, siger Martin Felthaus Striib.

***

Læs mere om emnet her.

kommentar
deling del

Skriv et svar