Grænseforeningen Ungdom lægger op til nytænkning
For omkring tre år siden blev Grænseforeningen Ungdom (GFU) grundlagt. Formand Max Kahrmann ser tilbage på arbejdet og slår fast, at foreningsaktiviteterne skal tilpasses medlemmernes adfærd og behov. Det gælder ikke kun ungdomsforeningen.
– Vi oplever, at det ikke er svært at skabe interesse for vores forening. Men det er til gengæld svært at omdanne interessen til et langvarigt og aktivt medlemskab, siger Max Kahrmann.
Han forklarer, at digitaliseringen, individualiseringen og globaliseringen udfordrer alle medlemsbaserede foreninger – også Grænseforeningen.
– Det skal der tages højde for. Vi skal tilpasse indholdene og aktiviteterne. Det nytter ikke noget, hvis vi kun gør mere af det samme, siger Max Kahrmann, og tilføjer, at 2020 bør bruges til at tænke i nye baner.
Han roser Grænseforeningen for at være på forkant med at fremtidssikre foreningen.
For allerede i 2016 nedsatte Grænseforeningen et udvalg med den opgave at se på, hvad der sker efter 2020. Ud fra det arbejde besluttede Grænseforeningens bestyrelse, at der skal ansættes to konsulenter. De skal forsøge at skabe sammenhæng mellem landsorganisationens overordnede mål og lokalforeningernes behov.
– Jeg synes godt om den ide. Men måske burde vi gå et skridt længere. Vi har i GFU oplevet, at det er nemmere at få deltagere til store arrangementer end at få nye medlemmer. Måske er det på tide, at vi går væk fra den medlemsbaserede model, siger han og forklarer, at det ikke skal forstås som kritik, men som et oplæg til debat.
Tidssvarende
Max Kahrmann roser Grænseforeningens motto »For en åben danskhed«.
– Det er tidssvarende. Vi oplever, at folk tror, at Grænseforeningen handler om at skabe nye grænser. Men det handler netop om åbenhed, om et reflekterende billede af danskhed. Det er det budskab, der skal formidles, forklarer han.
Samtidig lægger Max Kahrmann op til, at foreningsstrukturen ligeledes skal være tidssvarende.
– Vi oplever, at de unge ikke længere vil være medlemmer i foreninger. Eller i det mindste ikke over en lang periode. De vil hellere engagere sig i projekter, siger han og tilføjer, at foreninger skal tage højde for denne udvikling.
Derfor tog GFU det med i overvejelserne, da foreningen forleden holdt bestyrelsesmøde. Her blev der udarbejdet et fundament, som GFU arbejder ud fra.
Det går ud på, at GFU har en todelt målgruppe. Dels sydslesvigere, der er flyttet til Danmark, dels unge med interesse for grænselandet og mindretallet.
Samtidig vil GFU i sit arbejde tage højde for, at interessen for foreningsarbejdet er forandret. Desuden vil foreningen tage en social dimission med ind i arbejdet. Det vil sige, at hyggeligt sammenværd indgår som fast element i foreningsarbejdet.
Aktiviteter
Sociale arrangementer som ryste-sammen-ture, en sensommerfest, weekendmøder er kun en del af aktiviteterne. For GFU er samtidig i gang med mange andre ting, forklarer formand Max Kahrmann.
Han nævner blandt andet debatmøder, folkemøder, samarbejde med andre ungdomsorganisationer og oplysningsarbejde. GFU står for eksempel for arrangementet »Når du flytter til Danmark«. Det går ud på, at unge, der læser i Danmark, kommer til Sydslesvig, hvor de forbereder sydslesvigske gymnasieelever på et liv i Danmark. Et arrangement, som GFU ifølge Max Kahrmann får megen ros for.
Medlemmerne
GFU har i dag omkring 100 medlemmer. Den største del af dem er sydslesvigere, der læser i Danmark. Men ifølge Max Kahrmann er der også nordslesvigere og andre med mindretalsbaggrund i GFU. Desuden er der også nogle få uden mindretalsbaggrund, men med interesse for mindretal og grænselandet.
