Single Daily
af

Rasmus Meyer

Grænseforeningen sender et par myter på pension

I den seneste undersøgelse fra Moos-Bjerre gør Grænseforeningen op med myter om det danske 
mindretal. Sprog, danskhed og identitet belyses i den kvalitative undersøgelse.
I den seneste undersøgelse fra Moos-Bjerre gør Grænseforeningen op med myter om det danske 
mindretal. Sprog, danskhed og identitet belyses i den kvalitative undersøgelse.

I den seneste undersøgelse fra analyse- og konsulentvirksomheden Moos-Bjerre gør Grænseforeningen op med flere myter om det danske mindretal. Formålet er at få kvalificeret udgangspunkt, når der tales om det danske mindretal i Sydslesvig.

Foruden tilhørsforholdet til mindretallet (læs mere her), har Moos-Bjerre belyst flere af de emner, der ofte drøftes i mindretallet.

De 27 deltagere i kvalitative interviews svarer blandt andet på sprogbrugen i mindretallet. Derved har næsten alle interviewede forklaret, at de i hverdagen både taler dansk og tysk. For nogle gælder det primært i institutionerne, mens andre taler begge sprog derhjemme.

Hos en stor del af de familier, der er nye i mindretallet, tales der primært tysk i hjemmet. Men de fortæller i interviewene, at de forsøger at lære sproget.

Afhænger af kontekst

Sproget afhænger af, hvem man taler med. Det fremgår af undersøgelsen. Størstedelen svarer, at de tilpasser sproget alt efter, hvem de taler med. Det gælder, når de færdes blandt flertallet, mens også i de danske foreninger. I undersøgelsen har nogle af de interviewede peget på, at det kan virke ekskluderende, hvis tilstedeværende personer ikke kan dansk. Derfor slås om på tysk, som langt de fleste kan forstå.

Hjemme i Sydslesvig

Moos-Bjerre har også spurgt ind til båndet til Danmark. De fleste svarede, at de har en relation til Danmark. Enten via familie eller venner i Danmark eller de har selv boet nord for grænsen i en periode i deres liv. Men også dem uden direkte relationer til Danmark er ofte på besøg nord for grænsen. Næsten alle i undersøgelsen svarer, at de mindst et par gange om året er i Danmark. Enten på endagsture eller på ferie.

Flere kunne også forestille sig at flytte til Danmark en dag, men samtidig fremhæves, at deres hjem er Sydslesvig.

Identitet

Opfattelsen af en national identitet afhænger ofte af, hvor man befinder sig. Det fremgår af undersøgelsen, for mange forklarer, at de i Danmark føler sig mere tyske end i Tyskland. Samtidig føler de sig i Tyskland mere danske end de gør, når de er i Danmark.

Men spørgsmålet om identitet er ikke entydigt. Nogle svarer, at de er europæere. Andre kalder sig sydslesvigere, danskere, tyskere, halvt danskere eller halvt tyskere, og flere svarer, at deres identitet rummer flere lag. Det vil sige, de er både og.

For de fleste er det den geografiske oprindelse og den nuværende bopæl, der er definerende for ens identitet.

Grænseforeningen ønsker en bedre forståelse for mindretallet. Derfor ønskede Grænseforeningen også en observatørpost i Det sydslesvigske Samråd. På billedet ses formand Jens Andresen og generalsekretær Knud-Erik Therkelsen. Arkivfoto: Tim Riediger

Grænseforeningen ønsker en bedre forståelse for mindretallet. Derfor ønskede Grænseforeningen også en observatørpost i Det sydslesvigske Samråd. På billedet ses formand Jens Andresen og generalsekretær Knud-Erik Therkelsen. Arkivfoto: Tim Riediger

Danskhed

Æbleskiver, mandelgave, Dannebrog ved fødselsdage og højskolesangbogen samt lavt hierarki, en uformel omgangstone og en afslappet kultur og mentalitet. Sådan beskrives kendetegnene ved Danmark og danskheden af de interviewede, der ligeledes nævner »gæstfriheden«, »tillid til hinanden og systemet«, »venlighed« og selvfølgelig »hygge«.

Statstilskud

Mindretallets overlevelse afhænger af det store tilskud fra Danmark. Det er interviewede enige om. Men der er forskellige holdninger omkring tilskuddets størrelse. Nogle af de interviewede ville ønske, at mindretallet blev bedre til at betale for sig selv. Der bliver også peget på, at det er usolidarisk, at der skæres ned i Danmark, men ikke på tilskuddet til mindretallet.

Nuancerede svar og datagrundlag

Michael Moos-Bjerre, direktør i Moos-Bjerre, forklarer, at han har været overrasket over de nuancerede svar fra deltagerne.

– Jeg føler, at mindretallet er mere mangfoldigt, end jeg havde forventet, forklarer han.

Undersøgelsen er i modsætning til tidligere undersøgelser foretaget for Grænseforeningen en kvalitativ undersøgelse.

– Formålet var ikke at komme med generaliserende udsagn, som man ofte gør ved kvantitative undersøgelser. Styrken ved en kvalitativ undersøgelse er, at den går i dybden med, hvad medlemmerne i mindretallet er båret af, forklarer Michael Moos-Bjerre, og tilføjer, at han har indtrykket af, at undersøgelsen rammer ret godt.

Undersøgelsen er foretaget blandt 27 personer bosat i Sydslesvig og med tilknytning til mindretallet.

Moos-Bjerre har ud fra et rekruteringsskema udvalgt interviewpersonerne, så de spænder bredt i forhold til køn, alder, bopæl og anden baggrund. Formålet var at få et bredt udsnit af det danske mindretal.

Interviewene er gennemført i september 2018.

kommentar
deling del

Skriv et svar