Single Daily
af

Jens Nygaard

Grænsebutikker skal opkræve dåsepant, mener den tyske regering

Den tyske regering i Berlin mener, at alle dåser i grænsehandelen burde være pålagt tysk pant - men det er blandt andet Slesvig-Holsten ikke enig i. Omsætning af fælles erklæring fra 2015 lader vente på sig, fordi EU endnu ikke har taget stilling til en klage.
Den tyske regering i Berlin mener, at alle dåser i grænsehandelen burde være pålagt tysk pant - men det er blandt andet Slesvig-Holsten ikke enig i. Omsætning af fælles erklæring fra 2015 lader vente på sig, fordi EU endnu ikke har taget stilling til en klage.

Hvert år skønnes der at blive solgt omkring 650 millioner dåser med øl og læskedrikke i grænsekioskerne. Af disse dåser mener Dansk Erhverv, Skatteministeriet og Miljøstyrelsen, at 64 procent ikke bliver genanvendt. I mange tilfælde ender de i det almindelige affald eller – endnu værre – bliver smidt i naturen.

Det er en situation, som mange både på tysk og dansk side ikke er tilfreds med. I maj 2015 blev der udstedt en erklæring af de slesvig-holstenske og de danske myndigheder om, at man med støtte fra Berlin ville arbejde hen imod, at disse dåser blev en del af det danske pantsystem. Der var ikke tale om en folkeretsligt bindende aftale, men blot en erklæring – og der blev sigtet mod, at en sådan ordning skulle træde i kraft i 2018/19.

Vi er nu i 2018, og det kan konstateres, at der siden ikke er sket ret meget.

– Vi venter på EU, hedder det fra den danske regering.

I marts 2016 indleverede nemlig organisationen Dansk Erhverv en klage til EU over, at dåserne i grænsehandelen stadig kunne sælges uden tysk pant. Holdningen er, at det drejer sig om en ulige konkurrence, og at disse dåser ligesom alle andre dåser i Tyskland burde belægges med tysk pant.

Klagen fik de danske myndigheder til at indstille arbejdet med at opfylde hensigten i erklæringen fra 2015. Afgørelsen fra Bruxelles vil nemlig have stor indflydelse på, hvilken ordning man i givet fald skal have til at fungere.

Dansk Erhverv regner med, at EU-Kommissionen vil nå frem til, at der skal tysk pant på dåserne:

– Det er naturligvis ikke rimeligt, at enkelte erhvervsdrivende får en uretmæssig økonomisk fordel på andres bekostning, siger chefkonsulent i Dansk Erhverv, Betina Schiønning, til fyens.dk.

Hun lægger vægt på, at den efter hendes mening uretmæssige tilstand nu har varet i over ti år, og at det skader både miljøet og konkurrencen. Så Dansk Erhverv håbede på et svar i løbet af 2017 – og hvis det ville blive negativt for organisationen, så var man klar til at gå videre med en retssag.

Nu skriver vi 2018 – og der er endnu ikke kommet noget svar fra EU. En talsmand for kommissionen er blevet spurgt, men han ville ikke lægge sig fast på, hvornår et svar kunne komme. Og den danske regering har trods pres fra både Region Syddanmark og fra andre partier ikke villet lægge pres på kommissionen for at få en snarlig afgørelse.

Nu viser det sig, at der på den tyske side ikke er enighed i sagen om dåsepant. Det fremgår af svaret på en forespørgsel, som partiet Die Linke fremsatte for kort tid siden i parlamentet i Berlin.

– Kunderne i grænsebutikkerne er helt overvejende private. Derfor mener den tyske regering, at når der bliver solgt varer til skandinaviske forbrugere (Endverbraucher) i grænsehandelen, så må der også være pligt til at opkræve pant, fremgår det af svaret fra den tyske regering.

Myndighederne i Kiel har imidlertid en anden opfattelse. Her henviser man til, at disse varer eksporteres, og at de tyske regler om pant derfor ikke gælder. Kiel henviser også til en afgørelse fra Forvaltningsdomstolen fra 2003, der nåede frem til den samme afgørelse. Og i Kiel tænkes der ganske givet også på de mange arbejdspladser, som grænsehandelen giver.

– Omsætningen af de tyske regler om blandt andet pant er noget, der hører under de enkelte delstater, så her har den tyske stat ikke noget at skulle have sagt, hedder det i svaret fra den tyske regering til Die Linke.

Regeringen gør også opmærksom på, at erklæringen fra 2015 mellem Slesvig-Holsten og Danmark ikke omfatter Mecklenburg-Vorpommern, hvor der også ligger grænsebutikker – og man henviser til, at danskerne på grund af denne erklæring ikke er juridisk bundet til noget som helst. Samtidig gøres der opmærksom på, at der ikke er noget til hinder for, at Mecklenburg-Vorpommern kunne komme med i en ordning.

Men foreløbig venter alle på Bruxelles.

kommentar
deling del

Skriv et svar