Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Godt nyt fra Øresund

»I over et år har vi ligget på under 500 asylansøgere per uge.«

Med de ord meddelte Sveriges indenrigsminister tirsdag 16.30, at Sverige natten til den 4. maj ikke længere vil gennemføre ID-kontrol af samtlige rejsende på togene fra København til Malmø blandt andet.

I tusindvis af job-pendlere henover Øresund fik sig dermed en særdeles glædelig nyhed. For det er de mange grænsependlere, der har lidt allermest under de betydelige kontrolforanstaltninger siden januar 2016.
 Reaktionen ovenpå et hektisk efterår 2015 med mange ukontrollerede flygtninges indrejse i Sverige var på daværende tidspunkt – set her bagefter – forståelig. Men sandheden er, at flygtningestrømmen igennem rigtig lang tid ikke har været eksisterende. Argumenterne for en tæt kontrol har derfor ikke været til stede mere.

I stedet for at genere de mange daglige pendlere har den svenske regering erkendt, at den form for ligegyldig pas-visning af samtlige rejsende, må stoppe. Bravo.
 Til gengæld vil også Sverige nu opruste på det, man vel mest af alt må betegne som intelligent grænsekontrol. Det vil sige nummerplade-scannere, der registrerer alle biler, der kører ind i landet, og baglandspatruljer, hvor myndighederne uvarslet og med forskellig hyppighed leder al trafik ind på en motorvejs-rasteplads eller stopper et helt tog. Men ikke et ord om fast kontrol på grænsestregen 24/7.

Den fuldstændig tætte grænsekontrol findes ganske enkelt ikke. Medmindre vi vil indføre nordkoreanske tilstande.
Jørgen Møllekær

Den svenske indenrigsminister Anders Ygeman solgte denne nye kontrol som »en skærpet grænsekontrol på næsten 100 procent«. Det er nok i realiteten mest af alt en salgstale for at overbevise skeptikerne mod denne pludselige holdningsændring i den svenske regering. For modsat den danske kontrol mod Tyskland, har ID-kontrollen i tog i realiteten netop været denne form for 100 procent kontrol.

Dermed ikke være sagt, at en grænsekontrol ikke godt kan være heldig eller dygtig til at stoppe nogle i tide. Men den fuldstændig tætte grænsekontrol findes ganske enkelt ikke. Medmindre vi vil indføre nordkoreanske tilstande.

Det spændende bliver så nu, om Danmark ligesom den 4. januar 2016 igen lægger sig på Sveriges linje. Danmark indførte jo netop sin kontrol mod Tyskland med det klare argument om, at man ikke ville risikere at blive flaskehals for flygtninge eller andre uønskede personer på vej til Sverige. Dét argument bortfalder nu, da Sverige – alt andet lige – lemper den tætte manuelle kontrol af samtlige rejsende.

Argumenterne i Danmark for nu langt om længe at stoppe med den nuværende pseudo-kontrol er nøjagtig den samme. Der kommer ingen flygtninge i nævneværdig grad til Danmark.

Uniformer døgnet rundt ved grænsen hører fortiden til.
Jørgen Møllekær

Det fåtal, man stopper og afviser, er personer fra de klassiske flygtninge-lande, der ikke ønsker asyl i Danmark og samtidig ikke har gyldigt pas. Der er god grund til at tro, at mange af de knap 3000, som Danmark afviste ved grænserne i Kruså, Padborg og andre steder i 2016, i ikke ubetydelig grad har drejet sig om mennesker, der ville op til allerede flygtet familie i Sverige.
 For de under ti personer, man dermed i snit har nægtet indrejse til Danmark, har i tusindtal af andre dagligt skulle stoppe op eller holde i kø. Et ofte ganske kort stop for den enkelte, men en stor udgift for det danske samfund, der ikke står mål med effekten.

Danmark har allerede nummerplade-scannere. Brug dem og gå tilbage til de gode gamle baglandspatruljer. Men gerne hyppigere end før for at afskrække de uønskede. Det vil både være billigere og smartere. Ikke mindst ville Danmark dermed igen fremstå som et land, der åbent byder indrejsende velkommen. Uniformer døgnet rundt ved grænsen hører fortiden til.

kommentar
deling del

Skriv et svar