Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Go’ Helmig

Hugo Helmig kom til Max i Flensborg med nogle gode påskeæg.
Hugo Helmig kom til Max i Flensborg med nogle gode påskeæg.

»Én – to – fisse for tre. Én – to – fisse for tre« råbte de i kor på den øverste etage i diskoteket Max i Flensborg. En flok kåde unge danske mænd, der var i byen i Flensborg.

Troede jeg.

Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen

Ud af ringen kom pludselig Hugo Helmig. Der var blot blevet gennemført et ritual, hvor kampånden skulle op i det øverste felt lige før koncerten – uden videoptagelser.

I 2017 blev blandt andre Everyday Sexism Project Danmark meget vred på det danske fodboldlandshold, fordi holdet efter en vunden kamp i kor havde sunget meget højt om kvinders bryster i omklædningsrummet. Her var kun Flensborg Avis til stede.

Hugo Helmig og hans band skyndte sig ned ad trapperne til den lille scene på Max og åbnede med »Dont’t Wait Up«, hvor teksten blandt andet lyder:

»I’m pretty sure that I’ll keep

On ending up in situations

That I didn’t ask for«

Som for et par måneder siden, da knøsen havnede i detentionen og måtte aflyse en koncert, fordi han havde taget et par baner – kokain.

Børn af kendte musikere har hårde odds imod sig, hvis de prøver at gøre mor eller far kunsten efter. Hugo Helmig tager kampen op. Foto: Lars Salomonsen

Til publikums store tilfredshed dukkede han op i Flensborg og fyrede en fed koncert af sammen med sine fire jævnaldrende musikere, der syntes at være blevet stimuleret af kampråbet.

Man lagde især mærke til Mathias Warny, der i alle up tempo-numre tæskede løs på trommerne – med trommesættet placeret helt ude i siden af scenen – og guitaristen Emil Falk, der lige som Hugo selv er søn af en kendt dansk musiker – nemlig Mek Pek.

Dansabel pop

Sange fra det dugfriske debutalbum »Juvenile« var med på sætlisten til denne koncert i Flensborg – den sidste på en turné gennem Tyskland.

– Kan du snakke dansk, Hugo? råbte en ung mand blandt publikum.

Det kan Hugo godt, men han gjorde det ikke:

– This next song is what we think other people think about us – when we are sitting in a cafe or entering a bar, sagde Hugo før »Posing For Pictures«.

Hugo Helmig er en midtersøgende sjæl i sin musik. Publikum stod ikke stille på dansegulvet i Max.

Hans nye sange er indbydende dansabel pop med god groove og ofte med en indbydende udviklingskurve som »Young Like This«, der begynder afdæmpet med akustisk guitar og ender i fest og fyrværkeri.

Koncerten var og debutalbummet er mættet med hitlistepop med tekster om at være ung i 2019:

»When you’re posing for a perfect picture/while you hide behind your pretty smile/Please don’t lie/please don’t lie to me«.

Hugo Helmig er måske ikke den fødte sanger, men hans sange og musik er godt skruet sammen. Det er svært at sige, hvad det kan føre til i en verden, hvor de lovende musikernavne forsvinder lige så hurtigt, som de kom. Han lagde i hvert fald nogle gode påskeæg i Flensborg.

Koncert med Hugo Helmig i Max i Flensborg – 13. april. Arrangør: Mittendrin.

kommentar
deling del

Skriv et svar