Single Daily
af

Lars Geerdes

Glemte sange og små drillerier

Frank Grischek og Ralf Lübke begejstrede med deres spændende repertoire og store musikalitet.
Frank Grischek og Ralf Lübke begejstrede med deres spændende repertoire og store musikalitet.

Der har ikke været mange gengangere blandt kunstnerne i de 23 år, gårdfestivalen »Flensburger Hofkultur« har eksisteret. Og sådan skal det også fortsat være, hvis det står til arrangørerne. Alligevel mødte publikum onsdag aften for anden gang akkordeonspilleren Frank Grischek – og det efter kun to år.

– Dengang måtte koncerten flyttes fra Braaschhof til caféen i Søfartsmuseet, og Frank Grischek påpegede, at han så havde til gode at spille i en gård. Derfor er han her i dag, sagde Thomas Frahm fra kommunens Kulturbüro, da han hilste gæsterne velkommen i den tætpakkede, hyggelige pastoratsgård ved siden af Nikolaikirken.

Denne gang kom Frank Grischek dog ikke alene, men ledsaget af guitaristen og sangskriveren Ralf Lübke, som fik slået sit navn fast som medlem af det band, der på turneer akkompagnerede den desværre hedengangne duo »Rosenstolz«. Han har dog – ud over et årelangt sam­arbejde med Frank Grischek – også andre projekter kørende.

Når man har oplevet Frank Grischeks soloprogram i Søfartsmuseet i 2016, bliver man en smule forundret over, hvor velfungerende samspillet med Ralf Lübke er.

Alle pladser var optaget, da Grischek & Lübke spillede i Pastoratsgården ved Nikolaikirken. Foto: Sven Geißler.

Alle pladser var optaget, da Grischek & Lübke spillede i Pastoratsgården ved Nikolaikirken. Foto: Sven Geißler.

Musik på en æggeskærer

Grischek giver den ellers som den halvsure, evigt fornærmede samfundstaber, der får medlidenhed, fordi han skal friste et tilværelse som akkordeonspiller – selv om han er en sand virtuos på sit instrument af mærket Borsini. Den halvsure mine står også i hans ansigt, da han præsenterer sin makker, der spiller »et instrument, som andre vil bruge til at skære æg i skiver med. Man kalder det en guitar«, lyder det fra scenens højre side. Og Ralf Lübke, sine 53 år til trods, virker pludselig som en teenagedreng, der bare skal være glad for at få lov at spille sammen med mesteren, men ellers skal holde kæft.

Den slags drillerier bliver ved med at fyge hen over scenen stort set hele aftenen, og de er med til at præge helhedsindtrykket. Uden de sjove bemærkninger ville der »kun« være tale om en koncert, hvor to musikere spiller det ene nummer efter det andet.

Og dog. For musikken er i sig selv noget særligt. Det hænger naturligvis i høj grad sammen med, at man til daglig ikke så tit hører pop­musik spillet på akkordeon. Men også repertoiret byder på over­raskelser.

Helt bevidst har Grischek & Lübke valgt nogle »glemte« sange. Sange, som de fleste gæster vel nok kan ­huske, dog uden at de i dag forbinder noget særligt med sangene. For eksempel lægges der ud med The Cures »Boys Don’t Cry« fra 1979. Med instrumenteringen guitar/akkordeon og velklingende, tostemmig sang får det gamle new wave-nummer en frisk indpakning. Det gælder også for Billy Braggs »New England« og Gordon Lightfoots »Early Morning Rain«. Her kan man også nævne »You Could Be The First«, der var med på No Angels’ debut-album i 2001 – og er skrevet af Ralf Lübke.

Ralf Lübke (t.v.) og Frank Grischek gav en hyggelig koncert med »glemte sange«, egne stykker og ikke mindst sjove drillerier imellem sig, da de onsdag gæstede »Flensburger Hofkultur«. Foto: Sven Geißler

Ralf Lübke (t.v.) og Frank Grischek gav en hyggelig koncert med »glemte sange«, egne stykker og ikke mindst sjove drillerier imellem sig, da de onsdag gæstede »Flensburger Hofkultur«. Foto: Sven Geißler

Riverdance med fingrene

Programmet indeholder en hel stribe af hans egne kompositioner, hvoraf nogle er med på duoens aktuelle cd, og et par soloer ved Frank Grischek, hvor han ikke kun præsenterer akkordeonets mange klangmuligheder, men også demonstrerer sin fingerfærdighed på instrumentets 41 diskanttangenter og 120 basknapper. I et medley med irske folkemelodier ser det ud, som om fingrene laver riverdance, og øjet kan næsten ikke følge med i de lynhurtige bevægelser.

Ud over de allerede nævnte, spiller Grischek & Lübke numre af blandt andre R.E.M. og Cyndi Lauper, og jo længere aftenen skrider frem, desto mere hyggeligt bliver stemningen i gården. Gæsterne nyder den gode musik i sommervarmen og griner ad drillerierne, men også de to musikere nyder åbenbart det intime spillested. Det siger de i hvert fald, og der er ingen grund til at tvivle på det.

Aftenen ender med et par Beatles-sange som ekstranumre, hvor publikum kan synge med på »All You Need Is Love«.

Inden han siger farvel til flensborgerne, giver Frank Grischek udtryk for, at han (også sammen med Ralf Lübke) godt kunne tænke sig at komme en tredje gang til Hofkultur. Måske kan arrangørerne jo overtales til at gøre en yderligere undtagelse fra reglen om gengangerne. Endnu en udsolgt koncert ville være garanteret.

Flensburger Hofkultur: 
Grischek & Lübke. 
Koncert i Pastoratsgården, 
onsdag aften.

kommentar
deling del

Skriv et svar