Single Daily
af

redaktionen

– Genforeningen er fortsat ikke lykkedes

Genforeningen var ikke fuldbyrdet den 3. oktober i 1990, og det er den stadig ikke, sagde forbundskansler Angela Merkel (CDU) ved markeringen af dagen, da de to Tysklande blev til ét.
Genforeningen var ikke fuldbyrdet den 3. oktober i 1990, og det er den stadig ikke, sagde forbundskansler Angela Merkel (CDU) ved markeringen af dagen, da de to Tysklande blev til ét.

Her næsten 30 år efter, at Øst- og Vesttyskland igen blev til ét land, er der stadig langt igen, før genforeningen er helt gennemført.

Det sagde forbundskansler Angela Merkel (CDU), da hun torsdag talte i Kiel ved den store markering af genforeningen.

Et flertal af østtyskere føler sig fortsat som andenrangsborgere efter den officielle sammenlægning af de to lande, sagde Angela Merkel.

– Den tyske enhed – fællesskabsfølelsen – blev ikke fuldbyrdet den 3. oktober 1990, og det er den stadig ikke i dag, sagde Angela Merkel.

Hun advarede imod – som det blev gjort i DDR-tiden – at lægge ansvaret og skylden for alle besværligheder over på staten og den samfundsmæssige elite. Men den måde at anskue samfundet på gør sig gældende i hele Tyskland, pointerede Angela Merkel.

Hun efterlyste en større grad af individuel handlekraft. Frihed handler nemlig også om, at det enkelte menneske skal tage ansvar for sine egne handlinger og beslutninger, sagde Angela Merkel.

– Og skuffelsen over at noget ikke lykkes, må aldrig give sig udslag i politiske handlinger, som legitimerer, at man truer, eller angriber andre på grund af hudfarve, religion, køn eller deres seksuelle orientering, sagde Angela Merkel.

Forbundskansler Angela Merkel (CDU) konstaterede i sin tale, at Tyskland endnu ikke - her næsten 30 år efter genforeningen - er lykkedes at få genforenet de tidligere adskilte to stater. Kiel var hjemsted for den tyske fejring af genforeningen den 3. oktober 1990. Foto: Christian Charisius

Forbundskansler Angela Merkel (CDU) konstaterede i sin tale, at Tyskland endnu ikke – her næsten 30 år efter genforeningen – er lykkedes at få genforenet de tidligere adskilte to stater. Kiel var hjemsted for den tyske fejring af genforeningen den 3. oktober 1990. Foto: Christian Charisius

Hun konstaterede, at man i de vestlige deltstater stort set kun fulgte med i genforeningen som tilskuere, mens man i øst ikke kun bragte positive erfaringer med.

– Vi må alle lære at forstå, at folks identifikation med vores demokrati ikke kun er en følge af en forbedret økonomisk situation. Vi må lære at forstå, hvad genforeningen medførte for den enkelte, sagde Angela Merkel.

For her ligger nøglen til en mere lige fordelt fremtid: Revolutionen i 1989 som en glædelig begivenhed og en anerkendelse af, at den bragte vidt forskellige leveforhold med sig.

Taget for let på det

Også formanden for Forbundsrådet, Slesvig-Holstens ministerpræsident, Daniel Günther (CDU), efterlyste i sin tale, at de østtyske aspekter får en større plads i den fælles historie.

– Vi har taget alt for let på den kendsgerning, at østtyskerne efter Anden Verdenskrig har haft det svært, og at de har levet under to på hinanden følgende diktaturer, sagde Daniel Günther i sin tale.

kommentar
deling del

Skriv et svar