Single Daily
af
NK
Niels Ole Krogh

Generalsekretær: Ni års visionært arbejde må ikke være spildt

- Det vil klæde de sydslesvigske organisationer, der er imod et Mindretallenes Hus i et udvidet Flensborghus, at holde fokus på de store perspektiver, siger Jens A. Christiansen, der er en af idemændene bag initiativet. Flensborg Avis har bedt ham fortælle om ideens baggrund og forløb.
- Det vil klæde de sydslesvigske organisationer, der er imod et Mindretallenes Hus i et udvidet Flensborghus, at holde fokus på de store perspektiver, siger Jens A. Christiansen, der er en af idemændene bag initiativet. Flensborg Avis har bedt ham fortælle om ideens baggrund og forløb.

Hvordan opstod ideen?

Jens A. Christiansen (JAC): – Jeg fik i 2008 nys om, at vores nabo, købmandsparret Bente og Carsten Pedersen, ville gå på pension. Da der ikke er nogen børn, var det åbent, hvad der skulle ske med bygningerne. Jeg anså det for at være en god ting at integrere dem i Flensborghus-komplekset, så de kunne blive på danske hænder. Samtidig var der i FUEN et stigende ønske om at udvikle organisationen, så den ikke kun groft sagt bestod af den årlige kongres. Ønsket var, at FUEN skulle spænde videre, at det store videnshul i Europa om mindretallene skulle lukkes. SSFs daværende formand, Paul Küssner, og jeg så naboejendommen som et kommende info- og dokumentationscenter. Vi fik solgt ideen internt i SSF, der jo skulle stå som ejer af ejendommene. Siden fik vi præsenteret visionen for FUENs daværende præsident, Hans Heinrich Hansen, og direktør Jan Diedricksen, der begge var positive og sørgede for, at sagen kom på dagsordenen for FUEN-kongressen.

Læs også: Sydslesvigsk modstand mod Mindretallenes Hus

Det var også vigtigt for os, at velfungerende mindretal som vores med støtte fra moderlandene tog og tager den slags initiativer. Samtidig var og er vi overbeviste om, at det med adressen i Flensborg ville øge fokus på vores grænseland.

Jens A. Christiansen, Generalsekretær SSF. Foto: Lars Salomonsen

Jens A. Christiansen, Generalsekretær SSF. Foto: Lars Salomonsen

Hvorfor et Mindretallenes Hus, når Flensborg allerede rummer et mindretalsinstitut som ECMI, der har satellitter i Østeuropa og konkret bistår med at løse etniske konflikter?

JAC: – ECMI var i både min og Dieter Küssners forståelse et institut med en videnskabelig tilgang til tingene. Det folkelige element mangler. Det blev tilsidesat i de første år af ECMIs eksistens. For os er det vigtigt, at mindretallene selv involveres i oplysning om mindretallenes forhold, og det er FUENs formål. Organisationen kan præge mindretalspolitikken, det kan ECMI ikke. Ikke mindst Hans Heinrich Hansen har været meget rundt sammen med andre præsidiemedlemmer for at besøge forskellige mindretal i Europa. Der knyttes kontakter og forsøges at skabe åbninger. Det gjaldt for eksempel i konflikten mellem Rusland og Georgien, hvor mindetal kom i klemme. Det gælder aktuelt for krimtatarerne på Krimhalvøen. Deres formand, der er tvunget i eksil, støttes af FUEN. Opmærksomheden gælder også det tyrkiske mindretal i Grækenland.

Har det flyttet noget?

JAC: – Det er et godt spørgsmål. Set på den korte bane ikke meget, men fokus fastholdes på problemer, som ikke er løst. Det lys, som FUEN er med til at kaste over konflikterne, fastholder presset overfor eksempelvis den græske stat.

I har omtalt Mindretallenes Hus som et »Camp David«, men her sidder parterne overfor USAs magtfulde præsident. FUEN er ikke just magtfuld?

JAC: – Camp David er nok at tage munden for fuld. Men vi tror grundlæggende på mødet mellem mindretal og flertal som vigtig for at få en hverdag til at fungere. FUEN kan ikke alene bevæge og løse konflikter, men kan fastholde, at Mindretallenes Hus er et tandhjul i en demokratisk proces. Her er valget ikke kugler, men oplysning og viden. Det kan FUEN råde bod på og fastholde fokus på mindretallenes udfordringer. Det er ikke lang tid siden, at der var besøg af den ukrainske delegation fra kulturministeriet. De blev præsenteret for mindretallenes model i grænselandet. Den fungerer. Noget vil de kunne bruge hjemme, andet ikke.

Er der ikke først og fremmest behov for forskere med dyb viden om konflikter mellem mindretal og flertal?

JAC: – Netop for at få fastlagt, hvad opgaven for Mindretallenes Hus er, fik FUEN og grænselandspartnere formuleret et Interreg-projekt, der udmøntede sig i en bevilling og siden en diger rapport om husets afsæt og tilbud. Her blev formålet som videns- og informationscenter understreget. Huset skal betjene politikere og videnskabsfolk med en dokumentation, du ikke finder samlet andre steder. Her skal formidles kontakter, afholdes møder og arrangementer – en tænketank, der står til rådighed for og påvirker EU-parlamentet. Præsidiet (formand og seks viceformænd, red.) samt sekretariatet er dem, der træder til, når konflikterne opstår. En række projektansatte medarbejdere styrker kompetencecenteret, når det gælder servicering, styrkelse af regionale sprog, udgivelse af rapporter og bøger og så videre.

Nu er der intern splid i mindretallet om nødvendigheden af ejendommene som adresse for Mindretallenes Hus. Har I sørget for i tide at give plads til ejerskab til de andre organisationer?

JAC: – Siden ideen blev fostret, har vi løbende orienteret Det Sydslesvigske Samråd. Der har hele vejen igennem været opbakning fra FUENs kongresser. Her har Dansk Skoleforening to delegerede med, der hele tiden har støttet ideen. Men det ændrer ikke på, at det er SSF, FUEN og Bund Deutscher Nordschleswiger, der har taget initiativ til noget ekstraordinært.

Mindretallenes hus. Arkivfoto.

Mindretallenes hus. Arkivfoto.

Var det ikke en fejl at søge Sydslesvigudvalget om midlerne? Ved et ja ville der være færre midler til de sydslesvigske organisationer?

JAC: – Jo, det kan du sige. Det var heller ikke SSFs strategi, for vi kunne godt se det problematiske i det, men vi fik en opfordring i projektets netværk til at søge. Omvendt kom ansøgningen på baggrund af en grundig diskussion i Samrådet sidste år. Uden lige stor begejstring var vi enige om, at der skulle søges midler hos Sydslesvigudvalget. Vi skubbede ikke andre væk, for der blev ikke søgt til andre projekter. Derfor er kritikken malplaceret.

Læs også: Tysk side holder fast i Mindretallenes Hus

– Vi har arbejdet målrettet på det her siden 2008. Det handler om at holde et internationalt udsyn, så jeg kan ikke tage det alvorligt, når der stikkes en kæp i hjulet, fordi der undervejs opstår andre udfordringer. Det at vi skulle opgive Mindretallenes Hus hjælper ikke andre organisationer med at få fyldt deres rammer. Biblioteket har konstateret, at der skal gøres noget alvorligt ved deres bygninger. Men det gør det ikke rimeligt bagefter at blokere for et langvarigt målrettet arbejde som Mindretallenes Hus.

Set i bakspejlet: Er der noget I fortryder i forløbet?

JAC: – Jeg efterlyser hos de kritiske det udsyn, som den tyske regering, delstaten og Flensborg by repræsenterer med deres bevillinger. Vi er stødt på stor tysk velvilje. Kiel, Flensborg og Berlin kan se perspektivet. Mindretallenes Hus vil løfte grænselandet og mindretallene i en EU-sammenhæng.

Hvad får jer til at håbe på, at den danske kulturminister i sammenhæng med 1920-grænsens 100-års jubilæum skulle bevilge millioner til Mindretallenes Hus?

JAC: – Det vil være en synliggørelse af flertallenes gode forhold til mindretallene i grænselandet i jubilæumsåret 2020. Mette Bock har sagt, at hun ser initiativet som positivt. Den tyske side må nødvendigvis acceptere, at den danske regering siger, at den ikke har midler til Mindretallenes Hus. Men nu står sagen sådan, at tyskerne sagtens kan se Mindretallenes Hus som en fremtidssikring af de tysk-danske mindretalsordninger. Det interessante er, at tyskerne har sagt ja på baggrund et massivt lobbyarbejde fra det her sted. Det er ikke et spørgsmål om mursten, men om signaler om et fredeligt samarbejdende Europa. Mindretallenes Hus er en synliggørelse af positiv europæisk historie.

Mindretallenes Hus

• Visionen

Mindretallenes Hus – Et europæisk Informations- og dokumentationscenter. Formålet er at gøre »mindretallenes kompetencer og deres mangfoldighed mere synlige og nyttige for samfundet som helhed«.
Den nordiske samfunds- og demokratimodel samt mindretallenes erfaringer fra det dansk-tyske grænseland har væsentlig indflydelse på etablering af Mindretallenes Hus. (Fra rapport om husets indhold og formål).

Indhold – eksempler:

Oplyse, informere og formidle viden.

Kontaktsted for spørgsmål om nationale mindretal i Europa.

Mindske og forhindre etniske konflikter.

Beskytte og fremme sprog og udbygge naturlig flersprogethed af regional- og mindretalssprog i Europa.

Tilbyde unge at medvirke til realisering af ideer og visioner.

Vise at mindretal med deres særlige indsigt kan levere merværdi til gavn for alle.

Fysisk indhold: Mødelokaler, café, kontorer, bibliotek, informations- og dokumentationscenter.

• Økonomi

Den tidligere C.C. Petersens købmandsgård, Nørregade 78, er for forhusets vedkommende en gave. Det tilhørende pakhus er erhvervet af SSF for 50.000 euro. I alt 600 kvadratmeter. En mellembygning er frasolgt.

Ombygningen er anslået til at koste 2,7 millioner euro.

Flensborg by, delstaten og Berlin-regeringen har henholdsvis bevilget 274.000, 495.000 og 600.000 euro. Det danske kulturministerium er ansøgt om den resterende sum svarende til halvdelen, cirka 10 millioner kroner.

SSF vil som ejer hvert år skulle bidrage med cirka 50.000 euro til driften. Resten står FUEN for. Den samlede driftsudgift er anslået til ca. 500.000 euro årligt.

FUEN er efter flere store faste bevillinger fra Ungarn og Tyskland bedre end før i stand til at stå for driften af komplekset.

Regeringen i Kiel har i 2013 bevilget 75.000 euro til Mindretallenes Hus, og der er bevilget 465.000 euro i EU-Interreg-midler til en rapport om husets formål og indhold. Den forelå i 2015.

• FUEN

Federal Union of European Nationalities er en europæisk paraplyorganisation grundlagt i 1949 og med 90 medlemsorganisationer i 32 europæiske lande. FUEN er talerør for cirka en tredjedel af kontinentets nationale mindretal. FUEN har til formål at fremme mindretallenes identitet, sprog og kultur, samt at sikre Europas værdigrundlag og åndelige arv.

kommentar
deling del

Skriv et svar