Single Daily
af

Kasper Skovse

Galleri: Vadehavet ændres for øjnene af os

Postskipper Johann Petersen ser klimaforandringerne hver eneste dag, når han sejler post mellem halligerne i Vadehavet. Øer, der vokser hurtigere, end de burde, andre, som ikke vokser, og sejlrender, der ændres alt for hurtigt. Han ønsker handling, og det skal være nu.
Postskipper Johann Petersen ser klimaforandringerne hver eneste dag, når han sejler post mellem halligerne i Vadehavet. Øer, der vokser hurtigere, end de burde, andre, som ikke vokser, og sejlrender, der ændres alt for hurtigt. Han ønsker handling, og det skal være nu.

Vadehavet er billedskønt ved Grøde og de andre halliger, med tusinder af skræppende gæs på marker og strandenge, vibesang i luften og vand overalt. Masser af vand. Ordet hav i Vadehav er ikke tilfældigt, og i århundreder har ebbe og flod skabt dette helt unikke stykke Verdens Naturarv.

– Nu er dette helt unikke økosystem ved at forsvinde, og det sker hurtigere og hurtigere, fortæller postskipper Johann Petersen, der transporterer post mellem halligerne.

Dag ud og dag ind kører og sejler han mellem øerne, og han ser klimaforandringerne med egne øjne. Halliger, der vokser hurtigere, end de burde, andre, som ikke vokser, og sejlrender, der ændres, så selv han sejler på grund engang i mellem.

Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen

Årringene sladrer

– Nordfrisland synker 30 centimeter på 100 år. Sådan har det altid været, men noget er helt galt her ved halligerne, siger Johann.

Problemet illustreres på halligen Grøde, der synker og vokser i takt med resten af Vadehavet grundet det sediment, havet efterlader højvande efter højvande, år efter år.

Det aflæses på øens skrænter som årringe på et træ. Vintrene ses som sandlag, somrene som formuldede lag af plantevækst, og at noget er forandret kan ses med det blotte øje.

– Se, sandlagene bliver bredere og bredere år for år, for øen vokser hurtigere og hurtigere, faktisk alt for hurtigt, siger Johann og peger på skræntens årringe.

– Grøde vokser 6 millimeter om året. Det lyder ikke af meget, men det er 60 centimeter på 100 år, altså vokser øen dobbelt så hurtigt, som den plejer, mens det vestlige Langenæs kun vokser to centimeter om året og Hoge slet ikke, og samtidig stiger vandstanden i alverdens have.

Vadehavet er et fintfølende økosystem, hvor selv små forskydninger mærkes af alle, såvel dyr som mennesker, og det mærkes tydeligt, at halligerne i vest langsomt drukner, mens de i øst vokser.

– I vest vokser halligerne ikke længere, så der er det nu for vådt, og i øst vokser de for meget, så der er det for tørt. Området i midten, hvor al føden til fuglene er, bliver mindre og mindre, og det er skidt både for dem og for os alle, siger Johann.

Snigende forandringer

Forandringerne er så langsomme, at det kun er folk som Johann, der er barnefødt i området, der reelt bemærker det. Af samme grund får Vadehavets klimaforandringer ikke den opmærksomhed i medierne, som Johann mener, de burde.

Han peger på en lys stribe i det stride græs på skrænten, der omgiver Grødes huse.

En tynd lys stribe, delvist overgroet og forsøgt indlemmet under græssets overherredømme. Striben viser, hvor vandstanden er ved højvande, og her anes også, at striberne forskyder sig opad.

Eksperternes mest forsigtige estimater taler om 40 centimeter øget vandstand i Vadehavet frem mod år 2100, andre taler om 80 centimeter vandstigning eller mere. Dertil kommer op til 1,2 meter eller mere ekstra vand, når der er stormflod.

– For et par år siden havde vi en forhøjet vandstand 2,4 meter over normalen, og det var ikke en stormflod. Vandet stod en halv meter fra digernes kant. Tænk engang, hvordan det bliver i fremtiden, hvis der ikke sker noget, siger Johann.

– Der bor 200 mennesker på halligerne, og folk siger, at hvis det bliver slemt, så kan vi jo bare flytte, men det her er vores hjem. Og vi kan ikke bare bygge mure op omkring halligerne. Mure dur ikke, især ikke når vandet bliver ved med at stige.

Læs meget mere om Vadehavet og dets tilstand i onsdagsavisen

kommentar
deling del

Skriv et svar