Single Daily
af

Raning Krueger

Gå til valg og påvirk samfundet

Lars Harms fortalte til elever på Duborg-Skolen, at han kom ind i politik og SSW efter opfordringer i danske institutioner. Det startede i børnehaven.
Lars Harms fortalte til elever på Duborg-Skolen, at han kom ind i politik og SSW efter opfordringer i danske institutioner. Det startede i børnehaven.

– Man må kunne klare at læse bunker af papir og bilen med chauffør må bruges som kontor for at klare en arbejdsuge på mellem 80 og 100 timer om ugen og en kørsel på op til 500 kilometer om dagen fra møde til møde.

– Det er dog langt fra kun i landdagen og på kontorer, politikken bliver til. Politikere er folkevalgte og de bør også gå i byen, få informationer og dyrke kontakter fra borgere, som er berørt af politikken. Ellers bliver politikere til UFOer.

Det fortalte SSWs spidskandidat til landdagsvalget den 7. maj, Lars Harms, på sin bramfrie måde, da han fredag besøgte Duborg-Skolen for at fortælle om og drøfte politik med skolens 9. og 10. klasse.

Blev altid spurgt

Harms fortalte om sin private baggrund, erfaringer med sine seks børn fra 13 til 26 år og vejen ind i politikken.

– Først blev jeg spurgt som far i børnehaven, om jeg ikke vil stille op til tillidshverv, og hurtigt bredte det sig til forskellige poster for SSW i kommune- og amtsråd og nu altså i landdagen.

– Hvis i interesserer jer for politik bør i bare blive aktivt. Der skal mig bekendt mindst fem mennesker til at grundlæge et parti. Men der findes i forvejen mange små og store partier, svarede Lars Harms på spørgsmål, som eleverne havde forberedt – og som lærer Stephanie Graf sørgede for, at de også blev stillet.

Beslutningernes vej

Det gjaldt opbygningen af det føderale Tyskland, hvor nogle kompetencer deles mellem forbundet og delstaterne, samt meningsdannelsen og mandatsfordelingen i landdagen og dets udvalg.

Her træffes de egentlige beslutninger og også kompromiser, ofte efter høringer af berørte organisationer og institutioner.

Eleverne undrede sig ellers over de mange tilråd i tyske parlamenter, som ikke er kutyme i Folketinget. Der indkaldes der til gengæld samtidig til møder i Folketinget og til udvalgsmøder, hvad der kan medfører en tom sal.

100 timer om ugen

Med en arbejdsuge på op til 100 timer er der ikke megen tid til familien. SSW har gode medarbejdere i landdagsgruppen, som endda har stemmeret i interne anliggender som, hvem der skal blive gruppeformand hos SSW.

Friseren, der også taler dansk, tysk, plattysk og som forstår sønderjydsk, opmuntrerede eleverne til at være aktiv, fordi der sagtens kan flyttes noget i politikken.

– I landdagen, men også i komunale råd, kan man få indflydelse og flytte noget, især når ens parti sidder med i regeringen, understregede SSWs frontfigur med et glimt i øjet over for eleverne.

Ældre lytter til SSWU

Da Flensborg Avis TV dykkede op under morgenmødet gik der et gisp gennem eleverne, og nogle fik travlt med at lægge ansigtet i rette folder. Hvad kan SSW-Ungdommen bevirke inden for SSW, lød et andet spørgsmål.

– SSW er et meget åbent parti. De unge kan udfolde sig, og de ældre lytter også til deres forslag. SSWUere er fuldgyldige medlemmer af SSW med alle rettigheder. Christopher Andresen (20) og Henriette Boysen står på plads 7 og 10 på SSWs landsliste, fremhævede Lars Harms.

SSW forever

Hvad sker der, når Lars Harms ikke længere sider i landdagen?

– Så håber jeg på, at nogle af jer har overtaget i landdagen. Jeg vil stadig stemme på SSW som det eneste parti, der gør noget for danskerne og friserne i Sydslesvig.

Ret efter mødet spurgt avisen en håndfuld elever om, hvad de synes om arrangementet – og lovede anonymitet.

– Langt bedre en almindelig undervisning. Meget interessant men lidt langtrukken. I min familie drøftes der ofte politik. Og jeg tror bestemt, at SSW er favorit i de mange hjem, som føler tilhørighed til det danske mindretal, lød de forskellige svar.

kommentar
deling del

Skriv et svar