Single Daily
af

Marc Reese

Fundet indespæret og herreløs – nu uddanner Flensborg Politi hunden

For to år siden blev den belgiske schæferhund fundet indespærret og herreløs i Hanved. Nu bor den hjemme hos Hauke Messer og bliver uddannet til tjenestehund i politiet.
For to år siden blev den belgiske schæferhund fundet indespærret og herreløs i Hanved. Nu bor den hjemme hos Hauke Messer og bliver uddannet til tjenestehund i politiet.

Den 4. december 2016 blev han fundet ude i kulden. Indespærret og hjemløs i et industriområde i Hanved.

Midt om natten sad den dengang kun omkring ti uger gamle Malinois-hund på skødet af en politibetjent. Og det var hans store held. I stedet for at lande i et dyreinternat tog politibetjenten ham med hjem.

Fordi han har gode og meget specielle egenskaber, kom »Jack«, som hunden blev døbt, hjem til Hauke Messer og har nu en politikarriere i sigte.

For Hauke Messer er leder af Flensborg Politis tjenestehunde (Leiter der Diensthundestaffel) og kan godt bruge Jack.

– Han er nysgerrig, han elsker at lege, og han har temperament, siger Hauke Messer til Flensborg Avis.

Derfor er Jack lige nu under uddannelse til tjenestehund i politiet. Han er godt på vej til at blive »beskyttelseshund«, hvis han klarer prøven. Her ville Jack givetvis afløse »Simba«, som ligeledes er belgisk schæferhund og som ligeledes bor hjemme hos Hauke Messer.

– Simba er næsten ti år gammel og vil snart gå på pension som beskyttelseshund, fortæller Hauke Messer, som havde flere interviews med medier i torsdags, da nyheden om Jacks stejle karrierespring kom frem.

Politiet i Flensborg har ifølge Hauke Messer og talskvinde Sandra Otte omkring 14 politihunde. Flere af dem har specialeområder. Hundene kan nemlig blive specialister til at opspore narko, sprængstof, lig eller personer, der har gemt sig.

Bliver det ved med at køre så godt for Jack, så vil også han være med til at opklare kriminalsager fra næste år.

jack2
jack

 

ABONNEMENTSTILBUD

Flensborg Avis digital + tablet + cover*

iPad 2018 eller Samsung Galaxy Tab A 10.5

Læs Flensborg Avis når og hvor du har lyst. Få avisen som e-avis i 24 måneder og vælg mellem en iPad inkl. cover og en Samsung Galaxy Tab A 10.5 inkl. cover.

Pris pr. måned 23,- euro

Engangsbetaling 100,- euro
*Så længe lager haves

Klik på den tablet du ønsker.

kommentar
deling del

Skriv et svar