Single Daily
af

Raning Krueger

Frivillighed eller kønskvoter

De 73 nye folkevalgte i Slesvig-Holsten har sikkert andet at tænke på for tiden. Alligevel er det påfaldende, at kun tre ud af 25 CDU-medlemmer i landdagen er kvinder. Det har da også tidligere ført til utilfredshed blandt CDUs kvinder.

Det ser ikke meget bedre ud i Tyskland generelt, når man ser på den aktuelle, internationale undersøgelse om kvinder i toppen af erhvervslivet. Her ligger Tyskland med kun 18 procent kvinder i »Senior Management« i mellemstore firmaer.

Det er en solid bundplacering. Kun Japan nøjes med færre kvinder, mens selv Armenien, Botswana og Kina byder på 31 procent kvinder i erhvervstoppen.

Når vi vender blikket fra Botswana til Sydslesvig, kan det immervæk konstateres, at kvinder i SSW aldrig har måttet ty til kvoter. De bliver foreslået, opstillet og valgt på lige fod med mænd. Kvinder udgør omkring halvdelen af SSWs medlemsbasis og kandidater til landdagsvalget.

Helt uden kvote, med stemmer fra mandlige partifæller – helt frivilligt.

Efter ti års debat om en mulig indførelse af en kvoteordning for kvinder i ledende stillinger i erhvervslivet er andelen af kvinder stadig på et lavt niveau.
Raning Krueger

Men frivillighedsprincippet og bløde fleksi-kvoter har ikke kunnet ændre noget ved den ulige kønsfordeling i politik og erhvervsliv. Men nu er det ved at være slut med tålmodigheden i SPD og selv i CDU/CSU, der hidtil har afvist kvoteordning i erhvervslivet.

Regeringskabinettet i Berlin er netop blevet enigt om et forslag om en lovordning. 108 børsnoterede virksomheder, der også har en lovpligtig medbestemmelsesordning, forpligtes fremover til at besætte mindst 30 procent af de ledende stillinger med kvinder.

Hvis kvoten ikke kan opfyldes, forbliver pladsen tom. 3500 børsnoterede firmaer forpligtes til at lave en forpligtende plan over en stigende kvindeandel i tilsynsråd.

Efter ti års debat om en mulig indførelse af en kvoteordning for kvinder i ledende stillinger i erhvervslivet er andelen af kvinder stadig på et lavt niveau.

Det viser, at en frivillig selvforpligtelse ikke er nok. Det er nødvendigt at lovsikre en andel for kvinder i ledende stillinger på 30 procent, lyder erkendelsen i den store koalition i Berlin.

»Kvinder skal også være med, når de store afgørelser i samfundet træffes«, udtalte SSWs landdagskvinde, Jette Waldinger-Thiering, tidligere til avisen.

Hun mener, at den foreslåede ordning kan bane vejen for flere kvalificerede kvinder til topposter i samfundet.

Det er et rigtig godt forslag og i grunden helt utroligt, at CDU vil gå med til det. Lige bortset fra forbundskansler Merkel og Ursula von der Leyen er der ikke meget at råbe hurra for for kvinder hos de tyske konservative, bemærker Jette Waldinger-Thiering med et glimt i øjet.

Næstforkvinden i CDUs kvindegruppe, Frauen Union, Astrid Damerow, siger, at CDUs kvinder længe er gået ind for en kønskvotering.

Med denne kvote vil synet på kvinder og mænd forandre sig og sætte fokus på deres evner. Det har vist sig i de lande, der allerede har erfaringer med kønskvotering.
Raning Krueger

Men nu skal det være, og erhvervslivet er altså selv ude om kvoten, lyder det fra Damerow, der vil skifte fra Kiel til forbundsdagen i Berlin.

Efter pensionen for mødre (Mütterrente) er kvoteordningen allerede det andet forslag fra Frauen Union, som nu realiseres i koalitionsaftalen med SPD, fremhæver Astrid Damerow.

Det var ellers SPD, som foreslog ordningen i Merkel-regeringen. Men enhver politisk succes har som bekendt mange sejrsherrer og -damer. Med denne kvote vil synet på kvinder og mænd forandre sig og sætte fokus på deres evner.

Det har vist sig i de lande, der allerede har erfaringer med kønskvotering.

Så der er ingen vej udenom.

kommentar
deling del

Skriv et svar