Single Daily
af

Lars Geerdes

Friserne følte sig overrumplet af danskerne

Det danske mindretal viste ikke megen forståelse for de nationale frisere, da det efter krigen gjaldt om at etablere danske skoler i Nordfrisland. Følelsen svier stadig hos nogle.
Det danske mindretal viste ikke megen forståelse for de nationale frisere, da det efter krigen gjaldt om at etablere danske skoler i Nordfrisland. Følelsen svier stadig hos nogle.

Når der inden for samarbejdet mellem det danske og det frisiske mindretal i Sydslesvig af og til rejses kritik mod danskerne for ikke at tilgodese frisernes interesser nok, så er det ofte udtryk for en historisk begrundet og fortsat ulmende følelse af at blive undertrykt af danskerne. Tit bryder konflikten ud, når det drejer sig om frisisk-undervisningen i de danske skoler i landsdelen.

Således mener dr. Claas Riecken fra Nordfriisk Instituut i Bredsted, at danskheden efter Anden Verdenskrig rullede hen over friserne som ren kulturimperialisme, hvor der ikke blev levnet megen plads for frisisik sprog og kultur.

At det godt kunne føles sådan, indrømmer både tidligere generalkonsul Henrik Becker-Christensen og skoleleder Jørgen Kühl fra A.P. Møller Skolen, som begge er historikere.

Men det var ikke tilsigtet, mener Jørgen Kühl, og Henrik Becker-Christensen minder om, at pengene fra Danmark jo netop var givet til at etablere et dansk, og ikke et frisisk skolesystem.

Claas Riecken så gerne, at danskerne, der selv udgør et mindretal i Tyskland, viste mere forståelse for frisernes behov, og peger på, at friserne jo ikke har en stat i baggrunden, som man kunne henvende sig på samme måde som det danske mindretal har det med Danmark. Han føler, at friserne ofte bare bliver glemt.

For eksempel er han træt af, at der altid kun er tale om det dansk-tyske grænseland.

– Som protest skriver jeg altid »det tysk-dansk-frisiske grænseland«. Naturligvis er der ingen frisisk statsgrænse, men det er da ligemeget. Når det drejer sig om mindretal, er grænserne slet ikke relevante. Hvad ville der ske, hvis statsgrænsen blev ophævet? Så er der slut med det tyske og det danske mindretal. De eneste, der så er tilbage er friserne, siger Claas Riecken.

– Jeg tror endda, at der i dag er flere frisere, der taler frisisk derhjemme, end der er folk i det danske mindretal, der taler dansk derhjemme – hvis vi altså trækker alle dem fra, der er rigsdanskere, som er flyttet hertil.

For de hører i egentlig forstand ikke til mindretallet. Og når vi trækker alle dem fra, så er det frisiske mindretal endda større end det danske, tror jeg.

Riecken indrømmer dog også, at friserne på nogle områder har nydt godt af støtten fra Danmark.

kommentar
deling del

Skriv et svar