Single Daily
af

Lennart Adam

»Grønstrøm«-messe i fremtidsregionen Nordfrisland

Selvkørende busser, biler uden benzin eller diesel, cykler som er lige så hurtige som en scooter. Det lyder som en fremtidig utopi, men i Enge-Sande er det allerede virkelighed.
Selvkørende busser, biler uden benzin eller diesel, cykler som er lige så hurtige som en scooter. Det lyder som en fremtidig utopi, men i Enge-Sande er det allerede virkelighed.

Fremtiden bliver også formet i Nordfrisland. For regionen er et eksempel på innovation af vedvarende energi og e-mobilitet.

I tre dage er den lille kommune på vestkysten i Slesvig-Holsten ramme om den anden årlige »Grünstrom«-messe på GreenTec Campus.

Omkring 20 udstillere udstiller her for at vise besøgende, hvor langt markedet har udviklet sig i de senere år, og hvordan det vil udvikle sig i fremtiden.

– Vi prøver at overbevise skeptikerne, og det fungerer ganske godt. GreenTec Campus er en bane, hvor man kan prøvekøre elbiler 365 dage om året. Har man en gang haft en elbil, vil man ikke have noget andet, siger Marten Jensen, direktør for GreenTec Campus.

Udfordringer

Robert Habeck (De Grønne) er protektor for messen, ligesom han også var det for den første.

Politikeren har de sidste fem år været energi- og miljøminister i delstatsregeringen, og han fortsætter i embedet i koalitionen med CDU og FDP.

I sin tale talte han blandt andet om udfordringerne for energiindustrien, men han så også tilbage.

– Hvis vi kan ændre lige så meget i de næste fem år som i årene under den forrige regering, vil vi have skabt et andet Slesvig-Holsten. Vi har i de seneste fem år udbygget infrastrukturen, vores hardware. Nu kommer vi til softwaren, sagde Habeck.

Men han forholdt sig også kritisk til sit arbejde.

– I e-mobilitet, har vi endnu ikke gjort store fremskridt. Eksempelvis er vi bagud i udviklingen af netværket. Det er en opgave, vi skal arbejde med de næste fem år, siger Habeck.

Og som det ser ud nu, vil det også ændre sig. Det siger i hvert fald fremtidsforskeren Lars Thomsen.

Han er overbevist om, at fremtiden vil være elektrisk.

Bussen kender vejen. Den er selvstændigt kørende og transporterer messebesøgende rundt på arealet.
(Fotos: FLA TV)

»Tipping point«

– Teknologien har udviklet sig så meget i de seneste to år, at det allerede nu er muligt at have autonome, dvs. selvkørende køretøjer på vejene, og fremtiden er elektrisk. Elbiler bliver hvert år bedre og billigere, siger Thomsen.

Han taler om et såkaldt »tipping point« – det tidspunkt hvor el-biler bliver billigere og bedre end konventionelle biler.

Efter hans vurdering er den udvikling ikke langt væk. Sådanne »tipping points« har altid været der: Da motoren erstattede hestevognen, da smartphonen blev lanceret, og det vil også ske på bilmarkedet, når teknologien er moden til det.

– Bilen, som vi kender den, vil se anderledes ud om ti år. Den vil være elektrisk, den vil være selvstyrende, og vi vil dele den med andre mennesker. Bilerne vil med tiden hente os og ikke omvendt, siger forskeren.

»Grünstrom«-messen fortsætter indtil søndag på GreenTec Campus i Enge-Sande.

Tesla-standen finder man også på messen. Tesla hører med til eliten, når det gælder e-mobilitæt.

kommentar
deling del

Skriv et svar