Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Frem og tilbage til Gorleben?

Forbundsdagen i Berlin vedtog torsdag en lov, der nu forhåbentlig giver det endelige svar på en samfundsmæssig udfordring, der har trukket store overskrifter i Tyskland igennem årtier.

Med stemmerne fra CDU/CSU, SPD og de Grønne står der nu et bredt flertal bag løsningen på, hvordan det tyske samfund én gang for alle skal klare udfordringen med sikkert at langtids-deponere ekstremt radioaktivt affald fra Tysklands atomkraftværker. Nævn bare stedbetegnelsen “Gorleben”, og alle tyskere ved straks, hvad vi taler om.

Ingen ønsker at bo ovenpå eller i nogen nævneværdig radius af dét sted, hvor det radioaktive affald skal deponeres. Gorleben er et begreb for de fleste tyskere, fordi stedet helt tilbage i 1977 blev udpeget til at være egnet til at opbevare atomaffald.

Beslutningen blev truffet af den daværende forbundskansler Helmut Schmidts (SPD) regering i samarbejde med CDU-delstatsregeringen i Niedersachsen. Gorleben har siden været udsat for gentagne massive demonstrationer af tilrejsende miljøaktivister og er blevet indbegrebet på, at en given energipolitik også har konkrete konsekvenser i virkeligheden.

Tyskland har indtil beslutningen om at udfase atomenergi i gennem mange årtier haft en lang række atomkraftværker spredt ud over det meste af den gamle vestlige forbundsrepublik. Atomenergi ville miljømæssigt principielt være at foretrække frem for kulkraftværker, hvis det ikke lige var for to store forbehold. Det ene illustrerede Fukushima-katsrofen i Japan. Hvis et atomkraftværk eksploderer, går det ufatteligt galt og medfører radioaktiv stråling i mange år.

Det andet problem, som blot er blevet større år for år, handler om, hvad man skal stille op med de udtjente radioaktive brændselsceller fra værkerne, som fortsat udsender dybt sundshedskadelig stråling i mange år.

Nu har Tyskland med baggrund i Fukushima fuld fart på sin “Energie-Wende” over mod sol, vind og andre mere klimarigtige energiformer. Men den såkaldte slut-lagring af de farlige restprodukter fra de tyske atomkraftværker er stadig uløst. Gorleben har med sine dybtliggende saltminer i mange år også været udpeget som et muligt slutdeponi.

En million år. Det er vist det, man kalder langsigtet lovgivning.
Jørgen Møllekær

Men den massive politiske modstand og strid om, hvorvidt saltminerne i Gorlebens undergrund virkelig er egnede til oplagring af atomaffald, har ført til, at man nu starter helt forfra. Forbundsdagen besluttede torsdag, at hele landkortet viskes rent. Alle tidligere diskussioner om konkrete deponeringssteder er ophævet.

Frem til 2031 har man givet en bredt sammensat kommission af videnskabsfolk og politikere tid til ud fra rent geologiske argumenter at finde dét sted i Tyskland, hvor al strålefarligt atomaffald skal slut-deponeres på en måde, så det kan ligge der i ikke mindre end en million år. Det er vist det, man kalder langsigtet lovgivning. Det kan være svært at argumentere imod det viselige i loven.

For der er tale om en langtidsløsning af en opgave af national karakter. Det er alle bevidste om. Det ændrer bare ikke ved, at i samme øjeblik det til sin tid – og vi gætter på, at det først bliver tæt på 2031 – offentliggøres, hvor man så geologisk mener, at hele skidtet skal deponeres, så bryder protesterne ud i lys lue igen. Det lokalområde, det kommer til at gå ud over, vil postulere, at der er bedre argumenter for at vælge et andet sted.

Virkeligheden er jo også, at det ud over de geologiske argumenter nødvendigvis også skal placeres et sted, hvor det generer færrest mulige mennesker. Derfor er Gorleben stadig i spil.

kommentar 1 kommentarer
deling del

1 kommentar

  • HH
    24/03/2017
    19:50
    hispvkhum-au-dk

    Rapporterne, der dengang dannede baggrund for beslutningen om at lægge det i Gorleben viser, at der også var et område tæt ved Flensborg, der var i spil. Det blev bl.a. opgivet, fordi man frygtede protester fra dansk side. Gorleben blev primært valgt, fordi det er tyndt befolket, men ikke mindst fordi området skød sig som en kile i det daværende DDR. Og dem var der jo ingen grund til at tage hensyn til :-).

Skriv et svar

...vi gør Danmark lidt større.

FLENSBORG AVIS AG

Wittenberger Weg 19

D-24941 Flensburg

om os kontakt impressum Datenschutzerklärung
© Flensborg Avis 2018