Single Daily
af

Cenia Bahnsen

Frei.Wild: – Vores ytringsfrihed er blevet krænket

Bandet Frei.Wild kritiserer overborgmester Simone Lange og fortsætter billetsalget til koncerten i Flens-Arena den 20. april.
Bandet Frei.Wild kritiserer overborgmester Simone Lange og fortsætter billetsalget til koncerten i Flens-Arena den 20. april.

Ledelsen i Flens-Arena og bandet Frei.Wild er fortsat dybt uenige om årsagerne til aflysningen af en planlagt koncert den 20. april.

Ledelsen i Förde Show Concept udtalte for to uger siden, at lejekontrakten med Flens-Arena aldrig blev underskrevet af bandet, mens musikerne fra Sydtyrol og koncertarrangør Global Concerts Touring fastholder, at kontrakten blev underskrevet, og at Förde Show Concept har annulleret den på grund af politisk pres.

Der er fortsat uenighed om den aflyste koncert i Flensborg. Frei.Wild sælger fortsat billetter til koncerten i Flens-Arena, som dog har aflyst koncerten med det kontroversielle band. Arkivfoto

– Det går simpelthen ikke, at en overborgmester har så meget indflydelse på kunsten og kulturen i en by, at hun kan bestemme, hvem der må spille eller udstille, siger forsanger Philipp Burger.

Han antyder dermed, at Simone Lange har lagt pres på Förde Show Concept for at få koncerten aflyst. Og at hun har haft indflydelse på beslutningen, fordi Flens-Arena er en kommunalt ejet hal, som forvaltes af Förde Show Concept. Han fortsætter:

– Simone Langes involvering er en klar krænkelse af ytringsfriheden.

Overborgmester Simone Lange ønsker ikke at kommentere anklagerne fra det forsmåede band.

Underskrifter mod koncert

1250 personer støtter en underskriftsindsamling i Flensborg, der har krævet at få koncerten aflyst. Mange har givet udtryk for, at sangteksterne giver udtryk for ekstremt højreorienterede synspunkter, som de føler sig krænket af. Men ingen af bandets sange er blevet forbudt.

 

Og Frei.Wild stiler fortsat efter at optræde i Flens-Arena den 20. april. Det og Global Concerts Touring oplyser, at de fortsætter med at sælge billetter til koncerten i Flensborg – for fansenes skyld.

– Vi ønsker at feste med vores lokale fans i Flensborg, men er blevet marginaliseret. Vi lader os dog ikke slå ud af modstanden, for vores fantastiske fans er vigtigere for os, lyder det fra bandet.

kommentar
deling del

Skriv et svar