Single Daily
af
AS
Anker Simonsen

Fransk vildsvinehegn ærgrer SSW – mangler overbevisende argumenter

Til DR Syd har Mogens Dall, formand for LandboSyd udtrykt glæde over, at Frankrig nu følger Danmarks eksempel med vildsvinehegn, men den glæde deler Flemming Meyer, SSW-landsformand ikke.
Til DR Syd har Mogens Dall, formand for LandboSyd udtrykt glæde over, at Frankrig nu følger Danmarks eksempel med vildsvinehegn, men den glæde deler Flemming Meyer, SSW-landsformand ikke.

Efter konstatering af den frygtede afrikanske svinepest blandt vildsvin i Belgien har franske jægere og landmænd i den forløbne weekend opført vildsvinehegn nær grænsen til Belgien. Det har fået formand Morten Dall fra LandboSyd til overfor DR Syd at give udtryk for sin glæde over, at der nu er andre lande, der følger Danmarks eksempel ved at oprette egne grænsehegn.

DR Syd referer lige som hjemmesiderne FødevareWatch og Landbrugsavisen til den engelske hjemmeside Pig-World, der torsdag i sidste uge bragte en nyhed om, at Frankrig planlægger et 680 km langt hegn langs grænsen til Belgien.

– Den danske regering er endnu ikke kommet med argumenter, der kan overbevise om effektiviteten af et hegn, mener derimod SSW-landsformand og landdagsmedlem Flemming Meyer.

– Det har vist sig endog meget svært at holde vildsvin ude bare med hegn. I Slesvig-Holsten har vi i landdagen stillet midler til rådighed, så det har været muligt at købe mobile elhegn. De kan hurtigt sættes op, hvor der er behov for at holde en bestand af vildsvin afsondret fra andre grupper, indtil vi har konstateret omfanget af et muligt anfald af svinepesten, der er meget alvorlig for svin, men ikke påvirker menneske.

– Den løsning er vi fundet frem til i samarbejde med alle involverede: landmænd, jægere, svineavlere, slagterier, videnskabsfolk og andre. I fællesskab er der blevet udarbejdet en beredskabsplan, og der har også allerede været holdt øvelser, beretter Flemming Meyer.

Også den tyske stat er gået aktivt ind i forsøget på inddæmme sygdommen til det østligste Europa, idet Tyskland støtter informationskampagne i Polen, Tjekkiet og andre østlande i et omfang, som disse lande ikke selv har økonomi til.

Danmark kritiserer Flemming Meyer for at have undladt at gå ind i samarbejde med de ramte lande og nabolandene. Det har for ham mest haft udseende af, at man har gennemført en symbolpolitik.

– På folkemødet på Bornholm opdagede jeg dog, at danske politikere ikke kan lide det ord. I stedet kalder man det signalpolitik for at vise at »Vi gør noget!«. Det er næsten det værste, at man med denne holdning ret klart misagter andre menneskers intelligens, siger Flemming Meyer med eftertryk.

Ifølge landsformanden for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), Flemming Meyer, må politikerne i Danmark lære at forstå, at der er forskel på at tale dansk i Sydslesvig og i København. Arkivfoto.

SSW-formand, Flemming Meyer, synes ikke, den danske regering er kommet med argumenter, der kan overbevise om effektiviteten af et vildsvinehegn. Foto: Martin Ziemer.

kommentar 1 kommentarer
deling del

1 kommentar

Skriv et svar