Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Frahm siger snart farvel

Thomas Frahm troede på det, som mange andre ikke gjorde. Ved åbningen af Flensburger Hofkultur blev hans indsats påskønnet.
Thomas Frahm troede på det, som mange andre ikke gjorde. Ved åbningen af Flensburger Hofkultur blev hans indsats påskønnet.

Flensburger Hofkultur åbnede fredag aften, og det bliver Thomas Frahms sidste – i hvert fald som medlem af arrangørgruppen.

I år er det er 25. gang, at Flensborgs sommerkulturfestival kan ses og høres i Flensborgs historiske baggårde, og Thomas Frahm har været med alle gange, siden Hofkultur startede i 1995. I marts 2020 går han på pension fra sit arbejde i kulturforvaltingen på Flensborg Rådhus.

Åbningen af Hofkultur kom ikke til at gå, som Thomas Frahm havde ventet. Før bigbandet Sol Naciente Orchestra fredag aften fik lov til at slippe salsaen løs i Søfartsmuseets gård, var det ham, der skulle være i centrum nogle minutter. Hans kollega på kulturkontoret, Mareike Hölker-Grzimek, og Flensborgs økonomiborgmester Henning Brüggemann vendte rampelyset mod Thomas Frahm og hædrede ham for hans lange indsats for Hofkultur-festivalen.

Den fysiske erkendtlighed, de havde med på scenen, var et billede lavet af Flensborg-kunstneren Christiane Limper, der i år også har kreeret etiketten til Hofkulturs første festivalvin.

Petuh-tanten Frau Christiansen – spillet af Hilke Rudolph – interviewede Thomas Frahm på Flensborgs gamle lokaldialekt petuh, der er en skønsom blanding af højtysk, plattysk og dansk.

Petuh-tanten Frau Christiansen (Hilke Rudolph) og Thomas Frahm. Fotos: Hans Christian Davidsen
Det var fredag aften tætpakket i Søfartsmuseets baggård i Flensborg. Lidt plads tilovers til de dansende var der dog.
Olvido Ruiz Castellanos var i godt humør lige fra begyndelsen.
Den ene mandlige vokal i kurven: Arturo Martinez.
Det var tilladst at danse løs til de cubanske rytmer.

Der manglede noget

Det er ikke kun aviserne, der oplever agurketid i sommerperioden. Også kulturlivet i Flensborg gik førhen ind i en tid, hvor der stort set ikke skete noget i byen. Teatrene holder fri, og det samme gør de fleste spillesteder.

– Vi var flere, der mente, at der manglede kulturelle tilbud i juli og august, og så gjaldt det om at have modet til at tage en risiko, sagde Thomas Frahm, da han huskede tilbage på Hofkulturs start i Roter Hof i Rødegade.

Læs resten af artiklen i mandagsudgaven af Flensborg Avis eller se mere her.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar