Single Daily
af

Marie Buhl

Fra Sydslesvig til Seoul

23-årige Miriam Stange fra Husum drømmer om at gøre sig selvstændig i Sydkorea med sit eget, skandinavisk-inspirerede tøjmærke. Endnu er hun ved at opbygge et netværk - især igennem sine sociale medier.
23-årige Miriam Stange fra Husum drømmer om at gøre sig selvstændig i Sydkorea med sit eget, skandinavisk-inspirerede tøjmærke. Endnu er hun ved at opbygge et netværk - især igennem sine sociale medier.

Om mindre end to uger flyver Miriam Stange til Seoul i Sydkorea. Hun tæller ned med en countdown på sin Instagram-profil.

Det er femte gang, hun skal af sted, og anden gang for at studere og bo i landet. Og når hun tager af sted denne gang, kommer hun først igen om et år.

Planen er at begynde at forberede sit eget firma, for Miriam Stange vil gøre sig selvstændig inden for modebranchen med sit eget skandinavisk inspirerede tøjmærke.

Allerede under sit første besøg i Seoul fik Miriam Stange skræddersyet en Hanbok – en traditionel, koreansk nationaldragt. Den bliver brugt som festtøj og til ceremonier. Privatfoto

– Jeg vil gerne bringe den minimalistiske, skandinaviske stil ind i mit label. Korea har en stor underground modescene, og jeg tror, det kunne passe ret godt sammen, siger Miriam Stange, der lige nu holder sommerferie hjemme hos sine forældre og søskende i Husum.

Til daglig bor den 23-årige studerende på Arveprins Knuds Kollegium i København, hvor hun er i gang med sin bachelor i koreastudier.

Og planen er en dag at slå sig ned i Seoul uden hjemrejsedato.

Fra skepsis til interesse

Interessen for Sydkorea startede, da Miriam Stange gik i 8. klasse, og hendes storesøster introducerede hende for koreansk popmusik. En musikretning, der er præget af blandede stilarter, gennemførte musikvideoer, farvestrålende outfits og komplekse koreografier. Og den første reaktion var ikke umiddelbart begejstring.

– Jeg synes, det var for overdrevet, da jeg først så det, fortæller Miriam Stange.

Men nysgerrigheden gjorde alligevel, at hun sammen med sin søster begyndte at se koreanske serier og film.

– Interessen kom for alvor, da jeg så kulturen og hørte sproget i daglig brug, siger Miriam Stange.

Derefter begyndte hun at prøve at lære sig selv alfabetet og lidt af sproget ved siden af sin gymnasiehverdag på A. P. Møller Skolen.

Efter studentereksamen rejse hun for første gang til Seoul sammen med sin søster.

– Jeg fik nærmest med det samme følelsen af, at her ville jeg bo, siger Miriam Stange.

* * *

Læs hele artiklen i den trykte avis

kommentar
deling del

Skriv et svar